Annonce

Annonce

Brev:

Natteskæk og mareridt


16. januar 2013

Kategori:
Alder:
5 år, 11 mdr.

Natteskæk og mareridt

Hej Helen

Nu har jeg brug for at skrive igen.
Før oplevede vi at vores søn Filip kunne være omtåget og ikke helt vågen efter en køretur, hvor han faldt i søvn. Og han græd og kunne skrige som om han blev vækket midt i en drøm.

Nu synes jeg at disse ”night terrors” er begyndt at ske mere herhjemme efter en lur på sofaen, hvor han pludselig ”vågner” eller blot i sin seng, eller nogle timer efter han er lagt, end efter en køretur.

Og der har lige været en omgang nu i hans seng

Jeg er blevet mere bekymret fordi hans mønster er det samme: han vågner og græder lidt, græder mere, så taler jeg til ham og aer ham og han kan sige: stop med det eller nej, nej vent og holder sig for munden som noget man ikke kan eller må sige (eller man er måbende forskrækket), han opfører sig som chokeret og siger hjælp mig, mor, hjælp mig, mor .

Denne gang ville jeg prøve at kommunikere med ham. Sige til ham at han skulle fortælle mig hvad han så eller oplevede. Hvad det var han var bange for. Med det formål at vise der ikke var noget at være bange for. At det blot var en dum drøm, og jeg beskyttede ham.

Men han sagde hele tiden at han ikke kunne sige det. Om jeg så har lagt ord i munden på ham, ved jeg ikke, men han sagde så at han vidste godt hvad det var, men han kunne ikke fortælle mig det fordi han var så bange og ville ...


Annonce

... blive mere bange for det. I den tid jeg forsøger at få noget at vide, er han stadig i døs og bange og græder og skriger.

Og så blev jeg faktisk rigtig bange og bekymret. Er det sket noget i virkeligheden som han prøver at fordøje?? Jeg tænkte at hvis jeg vidste hvad han ”drømte” kunne jeg bedre trøste og hjælpe. Men han kan ikke sige det. Jeg aner ikke om han er vågen eller i døs, men jeg er meget bekymret nu og tænker om han har oplevet et eller andet. Det er vel ca. en måned siden det skete sidst. Og jeg er ret sikker på at det ikke er forekommet før hans 3,5 – 4 år. Hvad foregår der og hvad går det ud på? Er der reelt noget bag eller er det noget han vokser fra eller er han et sensitivt barn som bærer rundt på en masse følelser, han ikke ved hvordan man kommer af med? Min bekymring er at det ser ud til at ske på den samme måde hver gang, hvorfor jeg tænker om der har været en hændelse eller en oplevelse.

Kære Helen, det er så ubehageligt, og jeg føler mig meget hjælpeløs. Hvad skal jeg gøre?

Hilsner
Eva

Jeg glemte at skrive at Filip var meget træt i dag, og jeg lagde ham derfor omkring kl. 18. Vi læste et par kapitler i børnenes bibel som vi plejer, og vi endte faktisk begge to med at falde i søvn. Så jeg ligger ved siden af ham, da det sker ca. 1 -2 timer efter vi har lagt os i seng.

Blot til info.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce