Brev:
Opdragelse - måske
Kære Helen,
Hos os oplever vi pludselig noget “underligt” med Simon, vores søn på 3½ år..
Den 21/12, måtte vi desværre sige et trist farvel til den sidste af mine gamle misse drenge, Oliver på 18 år.. Han blev pludselig meget syg, og vi kunne intet gøre for ham, andet end at give ham fred..
Dyrlægen kom hjem til os den fredag, mens Simon var hos farmor, det skulle han trods alt ikke være vidne til..
Inden far kørte ned til farmor med Simon, snakkede jeg lidt med Simon om hvad der skulle ske, at dyrlægen ville komme og hjælpe Oliver så han ikke havde det dårligt mere..
Oli havde været meget dårlig i en “laaang” uge, så Simon var godt klar over at Oli ikke havde det godt..!!
Jeg fortalte Simon at englen ville komme ned for at hente Oli op i himlen til vores anden gamle mis, Chitty – og så skulle de lege sammen der oppe..
Simon var selv inde på, at dyrlægen var englen..
Den fortælling har vi holdt fast i, snakket meget om den, og vi har vist Simon, at vi (specielt mig) er kede af det, at det er OK at være ked af det, og at savne den gamle pels..
Simon har leget legen med Oliver og Chitty mange gange – han er ex Oliver, jeg er Chitty, og far er englen, der henter Oli op i himlen - fantasien har fået helt frit spil, hvilket jeg selv mener er godt for processen. Simon har en kæmpe fantasi :)
Nu oplever vi dog pludselig noget helt nyt, som kommer helt bag på os begge..
De sidste dage har været lidt hårde, rent følelses mæssigt med Simon.
Kort fortalt:
Simon blev hentet hjem til sin mormor fredag morgen, og var der til søndag, hvor vi hentede ham hjem.
De bor lidt langt fra os os, så dem besøger han ikke så spontant, og det er anden gang han har haft 2 overnatninger hos dem.
Han hygger sig, og elsker sin mormor og morfar.
Denne gang havde jeg det dog selv lidt dårligt over, at vi gik glip af ...
... week-enden sammen med Simon, og har bestemt at næste gang bliver det fra torsdag til lørdag, så vi stadig har en week-end sammen.
I løbet af week-enden fik Simon lidt feber, og kastede op en gang, vi overvejde at hente ham lørdag, men snakkede med min mor om det, og da feberen pludselig gik i sig selv igen, blev han hos dem.
Natten til mandag vågnede han og ville ind til os, og var feber varm, så far blev hjemme mandag, for at hygge med ham.
I går og i dag, har vi haft voldsomme problemer ved morgen maden, Simon vil ha’ micro havregrød, men alligevel ikke spise den - trækker tiden voldsomt ud, og bliver voldsomt ulykkelig når vi så vil tage den fra ham.
I morges måtte vi simpelthen tage ham væk fra grøden, give ham tøj på, og til slut, inden vi gik ud af døren, spiste han så alligevel.
Når han bliver så fortvivlet, har jeg ikke hjerte til at være så konsekvent over for ham, som nogen måske ville mene at jeg skal være, det gælder i øvrigt os begge, men vi ønsker jo heller ikke at han kører rundt med os.
NÅ, men nu til det jeg skriver angående.
Ved disse lejligheder, hvor han bliver SÅ ked af det, har vi oplevet at Simon pludselig er begyndt at kalde hjerteskærende, og grædende: “min Oliver, min Oliver, min Oliver”.
Uhh – det er lige ved at slå mig helt ud, da jeg jo selv er ked af det.
Kan det virkelig være Oliver Simon græder over, eller er den en form for kanalisering, at han ikke kan finde ud af sine følelser, og så græder han over Oliver, da han jo ved at ham kan vi godt græde over..????
Har han savnet os, så han trækker tiden ud ved morgen bordet, og faktisk bare har lyst til at vi skal være sammen hele dagen..
I går måtte jeg f.eks ikke gå fra ham i BH, det sker ellers aldrig..
Vi klarer det, men jeg glæder mig alligevel til at høre fra dig..
Bedste hilsner fra
en fortvivlet mor og far
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire