Brev:
Koks i putningen efter overgang til juniorseng
Kære Helen
Ja, det er jo ikke længe siden, vi skrev til dig sidst om vores datter - tak for de gode råd. Vi har ikke længere søvnløse nætter for efter en måneds tid med øreproblemer (drænene faldt ud, og hun har nu fået nye og er frisk igen efter penicillin-kur) sover vores datter nu godt igen - i hvert fald, når først hun er faldet i søvn ;-)
Og dog er det søvnen, der driller nu igen - denne gang i forhold til putning, som nu har udviklet sig til en mindst to en halv times seance efter overgang til juniorseng, som vi skiftede til for to uger siden. Havde ellers en super putterutine før det, og vi har været meget tæt på at hente tremmesengen op fra kælderen igen i bar ærgrelse over, hvad sengeskiftet har ført med sig. Har læst andre spørgsmål vedr. det, at de står ud af sengen igen og igen, men vi kan ligesom ikke rigtig få hold på situationen alligevel.
Status er, at vores datter efter eventuelt bad og en godnatgrød puttes ca. 19.30 eller 19.45. Herefter følger et par timer med "flugtforsøg", hvor hun kravler ud af sengen og drøner ind i stuen eller kravler rundt på gulvet og leger. Vi har forsøgt at vende tilbage til ...
... stryge tøj metoden, som før har været en succes, men hun drøner forbi os i fast rutefart, også selvom vi er i gang med noget kedeligt frem for at sidde og vogte over hende. Hun har en fest, griner og fjoller, når vi følger hende tilbage i seng. Hun bliver der få sekunder og så afsted igen. Klokken er oftest mellem 21.45 og 22.30 inden hun sover, og det ender oftest med at vi må sætte os ved siden af hendes seng, da hun ellers ikke finder ro. Selv her varer det længe, før hun overgiver sig til søvnen. Vi lader hende ikke sove længere end til senest 7.15, og i vuggestuen har vi bedt om, at hun bliver vækket, så hun ikke sover længere end 2 timer til middag. Til trods for det falder hun i søvn lige sent, og vi forstår faktisk ikke, at hun kan holde sig vågen.
Her til aften besluttede vi os for at vente med at putte hende, til hun var godt træt kl. 21 i håb om, at hun igen vil forbinde sengen med at ligge roligt og falde relativt hurtigt i søvn. Nu er kl. 22.15, og hun sover stadig ikke, så vi er lidt tør for ideer. Hun spiser fint og trives i dagtimerne.
Hvad gør vi for at få brudt den onde cirkel?
Venlig hilsen
Førstegangsforældrene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.