Annonce

Annonce

Svar: Amning og sår


17. januar 2013

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Anne

Tillykke med den lille pige og velkommen til :) Jeg håber at det går en lille smule bedre hos jer, når jeg nu svarer dig i dag ...

Når der går hul på brystet, så er der risiko for infektion og dermed brystbetændelse, derfor er det rigtig vigtigt at du bliver set af lægen og bliver behandlet og det lyder som om at I er opmærksomme hos jer. Du skal dog være opmærksom på at du måske har svamp i brystet - det kan nogle gange være årsagen til at sår ikke vil hele og det kunne være en god idé at få dette behandlet også.

Derudover så er det vigtigt at du er opmærksom på, hvordan din datter bliver lagt til og hvordan hun dier. Sår på brystvorterne skyldes ofte forkert sutteteknik, at hun ikke er langt optimalt til brystet.

Gode råd til sår og revner på brystvorterne:

Sår på spidsen af brystvorten, ses ofte hvis dit barn dier meget yderligt og ikke får bryst nok ind i munden. Vær opmærksom på at din datter ikke glider ud på brystvorten under amning, men at hun hele tiden har godt fat. Sørg for selv at sidde godt, brug puder under armene og en skammel under dine fødder.

Sår på oversiden af brystvorten, ses ofte hvis dit barn ligger og hiver i brystet, så du har fornemmelse af at barnet næsten "hænger" i brystet. Hvis dit bryst er meget stort og blødt, så kan det hjælpe at lægge en foldet stofble ind under brystet. Det løfter brystet højere op, så hun bedre kan få fat.

Sår på siden af brystvorten, ses ofte hvis barnet ligger skævt for brystet og det gælder om at flytte barnet i retning af såret. Hvis såret f.eks. er på venstre side af brystvorten, så skal barnet flyttes længere til venstre ved næste amning.

Sår i kanten af brystvorten, ses ofte hvis man bruger brystpumpe eller suttebrik der ikke passer til brystet i størrelsen. Det kan derfor være en god idé at undersøge mulighederne for at få en anden model/størrelse og være ekstra opmærksom på at brik og/eller pumpe sidder korrekt på brystet når det bruges.

Når du lægger hende til, så er det vigtigt at hun gaber højt op. Læg hende så tæt til brystet, at hun kan mærke brystvorten på sine læber. Hun skal gabe højt og må ikke "suge brystet ind" ... Det er din datter der bringes til brystet og ikke brystet der bringes til hende.

Når du tager hende fra, så er det vigtigt at hun slipper og at brystet ikke trækkes ud af ...


Annonce

... munden på hende. Prøv at komme en lillefinger ind i mundvigene på hende, så du får fjernet det vakuum der er - og allerbedst er det, hvis hun selv slipper og du ikke behøver tage hende fra. Nogle gange kan det dog være nødvendigt at få hende fra for at få hende til at tage korrekt fat.

Lad dit bryst lufttørre efter amning. Lad den modermælk og spyt som sidder på brystet være, trænge ind i huden og hjælpe til med at hele huden.

Skift imellem ammestillinger. Prøv at lægge din datter til så hendes tunge ikke rammer der, hvor der er sår. Tungen er ru som sandpapir og slider på brystet og kan derfor slide nydannede sår op. Ved at skifte mellem forskellige ammestillinger aflaster du det sted, hvor du har sår og revner.

Brug rene og tørre ammeindlæg. Papirindlæg kan hænge fast i brystet; til gengæld har de den fordel, at de kan udskiftes efter hver amning. Ammeindlæg i uld, evt. med silke, hænger ikke fast i brystet, men kræver hyppigere udskiftning (og vask - så kan de bruges igen). Ammeindlæg i uldindlæg er ofte større end papirindlæg og de suger godt. Det betyder at de er rigtig gode til at holde brystet varmt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Smerter i sårene kan lindres ved at komme en isterning på brystvorten. Det kan også være lidt knust is i en klud - det er brystvorten, der skal have kulde, ikke selve brystet.

Nogle oplever at det kan hjælpe at sætte gang i nedløbsrefleksen inden barnet lægges til, fordi barnet så ikke hiver så meget i brystet, når det dier. Du kan bruge dine hænder til at stimulere nedløbsrefleksen med, du kan malke ud med hånden, og du kan også malke lidt ud med en brystpumpe.

Hvis du kun har sår på det ene bryst, så kan du vælge at lade din datter spise lidt af "det gode bryst", hvor der ikke er hul, så hun der får stillet den værste sult og derefter kan du så lægge hende til det bryst, hvor du har sår. Det kan gøre at hun spiser mere roligt på det sårede bryst og smerterne derfor er mindre.

Det kan være nødvendigt at malke ud i en periode, for at aflaste brystet helt. En brystpumpe er normalt ikke så hård ved brystet - men stimulerer heller ikke helt så godt og derfor er det vigtigt at din datter kommer til brystet igen. Det kan dog være en mulighed for at aflaste og give brysterne ro til at hele.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce