Brev:
Væk fra morgenamning
Kære Helen
Tak for svar på mit sidste - og første spørgsmål. Det var en god hjælp og fik os godt videre med mad og søvn. Vores pige er nu 8 1/2 måned, og hun har egentlig en fin døgnrytme - og så alligevel har jeg brug for et par gode råd og lidt vejledning.
Anna er glad og trives - jeg ved ikke præcist, hvad hun vejer og måler nu, men jeg gætter på lidt over 9 kg og 68 cm. Gennem de sidste tre uger er hun begyndt at sætte sig op, kravle og rejse sig på knæ, og vi har set hende trække sig helt op at stå i tremmesengen. Der er fart på, og det passer hende godt! :-)
Jeg vil gerne gå ned fra 4 amninger i døgnet til 3 - og det er den, der ligger tidlig morgen, jeg vil tage væk. Hun har nemlig mistet morgen-appetitten, så nu glider der kun 10 skefulde grød ned, hvor hun før kunne spise en hel portion. Jeg tænker, at hun bliver for mæt af mælken. Faktisk er det som om, at når hun ikke spiser ret meget til morgenmad, så spiser hun heller ikke ret meget resten af dagen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at vi er inde i en "ond cirkel", hvor hun så til gengæld sover uroligt og søger (og får!) brystet lidt mere, end hun egentlig burde... Samtidigt er det som om hun mister fokus undervejs i måltidet (hvilket nok ikke bliver bedre af, at jeg bliver utålmodig og giver hende/spsningen vældig meget opmærksomhed). Hun vil virkelig gerne selv have fingrene i maden, men hun får endnu ikke så meget af det helt ned i maven på den måde.
Døgnet ser sådan ud - med ca-tidspunkter, det svinger med et kvarter til hver side, afhængigt af hvornår dagen starter:
04.30-05.00 Ammes
06.45-07.15 Vågner (hun sover på eget værelse, og vi lader hende bare vågne af sig selv) - og så starter dagen
07.30 Morgenmad - havregrød eller øllebrød med frugtmos, vand af kop
08.45 Formiddagsmad - 1/2 bolle, frisk frugt, ...
... sødmælk af kop (dette måltid er ret nyt, tidligere har hun været for træt)
09.00 Puttes til formiddagslur og sover ca 1 1/2 time (hun sover bedre efter at hun begyndte med lidt mad inden)
11.00 Frokost - rugbrødshapsere, grøntsagsmos med kød og fisk, vand af kop
13.15 Ammes (nogle dage får hun flaske, hvis hun er meget urolig ved brystet - det er som om hun bedre kan holde fokus med flasken)
13.30 Puttes til eftermiddagslur, sover 1/2 - 1 time
15.00 Eftermiddagsmad - 1/2 bolle og frugt eller grød med frugtmos, vand og sødmælk af kop
(Nogle gange har hun fået en powernap sidst på eftermiddagen, men jeg forsøger at undgå det, for så er det svært at få hende puttet til natten...)
17.45 Aftensmad - grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere vores mad: lasagne, boller i karry med ris osv.
19.00 Ammes og puttes til natten. Det kan tage op til en time, før hun falder til ro og i søvn. Hun er tydeligt træt, men den lille krop vil ikke slappe af. Hun kravler rundt i sengen, rejser sig op, pludrer, giver bamsen en rusketur, sparker rundt med dynen osv. Tit er jeg nødt til at lægge hende ned i sengen og lade hende "vrimle af", inden jeg overhovedet kan få lagt hende til brystet. Så falder hun så typisk i søvn ved bryst nr. 2. Derefter skal vi typisk ind til hende en gang eller to, hvor hun græder lidt, har sat sig op osv.
00.00 Ammes - tidspunktet varierer, nogle nætter lidt tidligere, andre bliver klokken 01 eller næsten 02.
Har du et par gode ideer til, hvordan vi får brudt mønsteret? Jeg vil som sagt forsøge at udelade amningen tidlig morgen.
Og hvordan kan jeg hjælpe Anna til at holde fokus under måltidet? Skal jeg lade hende sidde med det selv, made hende med ske/gaffel - eller en kombination (sådan gør jeg nu)?
Jeg glæder mig til at høre dine tanker.
Mange hilsner
Annas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.