Annonce

Annonce

Brev:

Falde i søvn uden amning


19. januar 2013

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Falde i søvn uden amning

Hej Helen,

Så slutter jeg mig til skaren af mødre, som er blevet medlem af din rigtig gode hjemmeside, således at jeg også får lejlighed for at stille dig alverdens spørgsmål :-)

Hermed en indledende beskrivelse af min situation:

Jeg fødte en dejlig og velskabt søn i oktober måned 2012. Han tog meget hurtigt fint fat om brystet, men desværre fik han gulsot, blev sløv og tabte sig lige omkring 10% af sin fødselsvægt.

Min kæreste og jeg blev anbefalet og supplere amningen med noget modermælkserstatning, ligesom jeg skulle stimulere brystet med en malkemaskine efter hver amning. Efter ca. 2 uger stoppede vi med at supplere og min søn tog rigtig fint på. Jeg var glad, for det havde været en superhård periode, hvor jeg frygtede for at amningen skulle ødelægges - og mit højeste ønske var/er at amme.

I starten kunne/ville han gerne tage sutten for det meste, dog havde han svært ved at holde den i munden, som de fleste nyfødte formentlig har. Ligeledes ville han også som før nævnt tage sutteflaske, hvilket han i ny og næ blev tilbudt, indtil han var ca. 8 uger.

Jeg var dog meget påpasselig både med sut og sutteflaske, da min amning var nr. 1.

Langsomt begyndte han at afvise sutten ved at skubbe den ud af munden med tungen, og i en periode lod vi det være ved det, at han ikke gad sutten.

Han trives rigtig fint og sover godt. Vi har en god rutine pt. hvor han sover ca. 3 lure om dagen af henholdsvis ca. 3, 2 og 1 time. Indtil han var ca. 11 uger ammede han rigtig meget om aftenen, og på et tidspunkt ca. ved 22-23 tiden faldt han rigtig godt i søvn, og jeg lagde ham i seng. Om natten ammede han typisk hver 4. time, men han har også haft enkelte nætter, hvor det har været hver 5. og 6. time. Han sov på daværende tidspunkt i en "baby-bay" seng lige ved siden af min kæreste eller jeg. Om natten stod jeg op og ammede ham, hvorefter han faldt i søvn og blev lagt i seng igen.

Jeg har aldrig været specielt god til at ligge ned og amme, og jeg ammer i øvrigt fra begge bryster ved hver amning.

"Problemet" opstod, da han var omkring 11 uger gammel, hvor han blev sværere og sværere at lægge i seng, da han hver gang, han blev lagt, vågnede op alt i mellem 15 og 45 min. efter. Jeg blev klar over, at det nok skyldtes, at han var begyndt at blive bevidst om, at han faldt i søvn ved brystet og så lige pludselig vågnede op et helt andet sted.

Jeg gik derfor efter dine anbefalinger i mange af dine svar i gang med at træne i at og lægge ham fra mig lige før, han faldt i søvn, mens han var svøbt osv. Det er muligt, at det ikke er lykkedes mig at finde det "gyldne tidspunkt", men det har endnu ikke ladet sig gøre, at han selv er faldet i søvn i sin seng uden at blive ammet. Jeg kan godt ...


Annonce

... nusse ham, synge for ham, lægge hånden på hans bryst og gøre ham rolig, når jeg lige har lagt ham fra mig, men han falder bare ikke i søvn af det. Langsomt men sikkert bliver han blot mere vågen og til sidst utilfreds, og vi kan starte forfra, indtil jeg mister tålmodigheden eller kræfterne.

Det er meget tydeligt, at han lige mangler det "sidste nøk" til at falde i søvn. De enkelte gange jeg har haft held med at holde sutten i munden på ham, eller hvis han kortvarigt får brystet i munden, falder han til ro med det samme.

Vi har prøvet alverdens sutter, dyppet dem i modermælk, givet den mens han sov - you name it. Han vil bare ikke have den, og i modsætning til starten, kan han nu slet ikke længere finde ud af at svøbe om den, hvis vi da har held med at få den til at blive indeni munden. En aften ville jeg give ham lidt udmalket mælk i sutteflasken i håb om, at han ville sove bedre - men ak oh ve - så ville han heller ikke tage den længere...

Nu er han 3 måneder, og vi er endt med, at han om natten sover i sin voksipose, som han godt kan falde i søvn i uden at blive ammet, men ved at vi går med den. Den har han været vant helt fra spæd, og det er en sikker vinder mht. at få ham til at sove. Det er også i den han sover om dagen, når han sover ude i barnevognen. Nogle gange kan han godt køres i søvn i barnevognen, men hvis den er helt gal, tager vi blot posen op og går med den i "fri bevægelse" ca. et minut, hvorefter vi kan lægge ham i barnevognen igen.

Min egen sundhedsplejerske anbefalede en slyngevugge, som vi derfor har anskaffet os. Vi har kun haft den i 3 dage, men han virker meget utryg, når vi lægger ham derned, og før eller siden begynder han at græde.

I aftes sad jeg og vuggede ham i den, mens jeg holdt ham i hånden og sang for ham. Han smågræd hele tiden, og efter et kvarter begyndte han at græde for fuld udblæsning, hvorefter jeg tog ham op, da jeg ikke ønsker, at han skal græde sig i søvn.

Mine spørgsmål går således på:

- Er det meget uhensigtsmæssigt at lade ham sove i voksiposen og ikke "tage tyren ved hornene" nu og vende ham til noget andet? I så fald hvordan gør vi?

- Hvis vi fortsat benytter posen kan vi om få måneder formentlig ikke "gå ham i søvn" i posen længere pga hans vægt, vil hans bevidsthed og søvnrytme da have ændret sig så meget, så han enten er bedre til at lære at falde i søvn i sin seng uden at blive ammet, eller man kan vende ham til at falde i søvn i posen blot uden at gå med den?

- Hvad har du af gode råd til at få ham til at tage sut og sutteflaske? På sigt vil vi rigtig gerne have implementeret sutteflasken, og vi tænker, at det måske så derved er nemmere igen at få ham til at tage sutten?

På forhånd tak.

Venlig hilsen
Pernille

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce