Brev:
Trodsalderen
Kære Helen,
Vi har været inde og har læst en del af de svar du giver til frustrerede trodsalder-børn forældre.
Vores dejlige 3 årige dreng blev for godt 2 måneder siden storebror, hvilket vi oplever at han har håndteret meget godt. Muligvis fordi vi involverede ham så meget det gik under graviditeten og på samme vis da lillebror kom hjem. Han vil f.eks meget gerne med i bad med mor og lillebror og hjælper gerne til med bleskift eller at trøste (så godt han nu kan).
For at sikre ham egen tid med mor forsøger jeg (mor) at være den der lægger ham om aftenen eller at jeg tager mig mere af ham om eftermiddagen efter børnehaven. Jeg ammer ikke hvilket giver mig mulighed for at være meget fleksibel i forhold til at lave ting med storebror.
De seneste 3 uger har vi oplevet en ændring i hans adfærd. Han reagerer med hysteri, hvormed vi mener meget høje råb og at slå når vi siger nej til noget.
Vi har talt om hvad vi har ændret i de seneste tre uger. Han har før haft ubegrænset adgang til vælling som vi de seneste tre uger har begrænset meget. Det har vi gjort af to årsager. Vællingen blev en erstatning for rigtig mad og medførte mange våde lagner om natten og dermed en del natteroderi, som gjorde ham meget træt om dagen. (vi bor i udlandet hvor vælling er meget brugt).
Nu hvor vi sidder og skriver til dig indser vi ikke har talt med ham om denne ændring og at han ikke har fået klare regler omkring vællingen - hvornår der er adgang til den og hvornår der ikke er. Han er meget glad for vællingen og han må føle at vi har taget noget meget fundamentalt fra ham. Vi har aftalt at tale med ham om at han kan få en om aftenen inden han skal sove. Men så ellers ikke flere.
Det er jo ikke sikkert at det er grunden til hans ændrede adfærd, men vi kan da godt tænke at det i kombination med at lillebror tager mere og mere plads har givet denne ændring.
Han reagerer hysterisk i forskellige situationer:
- Vi er ude og handle og han vil ha en ting, som han ikke må få eller gøre et eller andet som han ikke må gøre.
- Vi er hjemme og hygger i sofaen og han må ikke få slik (vi får kun slik om fredagen og han er sjældent interesseret i at spise det hele)
- Vi er hjemme og lillebror sover og vi be'r storebror lege mindre vildt /højlydt
- Far eller mor leger med ham og siger at vi nu har leget nok
- Vi er ved at gøre klar til natten og der er et eller andet han ikke vil ...
... (ha' PJ på, børste tænder etc)
- Han er i bad og gør de ting han ikke må (står op, sprøjter vand, etc)
- Vi er ved at tage tøj på om morgenen og han vil ikke ha det tøj på vi har fundet sammen og ombestemmer sig hele tiden.
Fælles for ovenstående er at hans reaktion de seneste tre uger er gået over at blive nærmest hysterisk - han enten sparker, slår og skriger skingert og højt. Og græder. Og griner.
Vores reaktion varierer desværre fra at være stille og rolig hvor vi anerkender hvordan han har osv til at vi bliver vrede og råber.
Vi taler en del om hvordan vi bedst håndterer hans udbrud. Det er nyt for os og meget frusterende. Der er ingen tvivl om at det bedste er at undgå at komme så langt. Men det sker og vi er nødt til at finde nogle redskaber.
Vi har talt meget om hvordan vi bedst sætter grænser, når han kammer helt over. Vi er ikke uenige, men føler os uvidende ;)
Vi har talt om at vi skal være tydligere i vores grænser og bedre til at sætte ord på reglerne. Og handle konsekvent når han overskrider dem for på den måde at undgå at det eksalerer.
Vi har indset at vi skal forstå hans impulsivitet meget bedre og være realistiske omkring hvad vi kan forvente af ham. Og f.eks ikke lade ham vælge tøj men gøre det for ham:)
Men vi mangler redskaber til de situationer, hvor han kammer helt over.
Jeg skal dertil sige at jeg ikke er tilhænger af time-out. Jeg ser det som et ultimatum, hvor barnets eneste mulighed for at komme ud af time-out'en er ved at gøre det den voksne vil ha'. Det er meget muligt at jeg tager fejl, men jeg tvivler på at barnet egentlig forstår situationen og vil mene et undskyld. Vi har enkelte gange istedet forsøgt os med at sige til ham at jeg (vi) ikke har lyst til at være sammen med ham når han opfører sig uhensigtsmæssigt. Vi siger at han må gå et andet sted hen og være/lege indtil han stopper sin adfærd. Hvis han kommer igen uden at ændre adfærd eller sige undskyld minder vi ham om at vi ikke har lyst til at være sammen med ham sålænge han opfører sig sådan vil vi ikke være sammen med ham.
Vi er ikke konsekvente i at anvende denne metode, men den har virket de gange vi har gjort det - så længe han ikke er kammet helt over.
Men som sagt - vi har brug for redskaber til at håndtere de voldsomme udbrud og håber meget at du har et råd til os:)
Tak for en givende brevkasse!
Bedste hilsner
Et par frustrerede forældre ;)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.