Annonce

Annonce

Brev:

Vil kun ammes under sygdomsforløb


20. januar 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Vil kun ammes under sygdomsforløb

Hej Helen,

Tak for dit svar til mig og min søn, der har været bagud med grød. Alle dine råd hjalp og efter vi begyndte at følge din plan spiste han bare så fint. Jeg kunne slet ikke forestille mig at han kunne undvære at blive ammet inden han skulle sove formiddagslur, men det gik helt uden problemer.

Derfor var jeg utrolig lettet og følte at vi nu kunne kigge fremad indtil et sygdomsforløb satte en stopper for det hele. Som tidligere nævnt har han fået konstateret underbehandlet astmatisk bronkitis, da lægen ikke tog os seriøst de første par gange. Han startede på medicin i starten af december, men det har desværre ikke resulteret i en bedring og det gik faktisk bare ned af bakke med ham. I sidste uge blev vi indlagt på børneafdelingen fordi han oveni fik konstateret RS virus, som jo gir yderligere hoste. Vi var indlagt i 4 dage og nu går det endelig bedre med hans hoste og hvæsende vejrtrækning.

Som følge af alt dette får han en masse medicin: han får pt. 2 pust ventoline på maske hver 3. time og hver gang han vågner om natten, 1 pust flexotide på maske om formiddagen og 2 pust flexotide på maske om eftermiddagen, singulair som pulver der blandes i frugtmos (det skal tvinges/snydes i ham), han får dryppet øjne 2 gange om dagen, da han også har øjenbetændelse og sidste men ikke mindst får han pt. panodil junior inden han blir puttet og når han vågner om natten pga. smerter efter hoste. Han får selvfølgelig også d-dråber og jern dråber og man kan mærke at han ikke magter alt det der skal fyldes i ham - han blir meget ked af det og vender hovedet væk hver gang vi nærmer os med en ske eller andet. Det var med stor besvær at vi fik det flydende panodil i ham, så nu har vi skiftet til stikpiller, så vi slipper for den kamp.

Hele sygdomsforløbet er også gået ud over hans appetit og han har nægtet at spise andet end hos mig. Vi har forsøgt at følge den gode rytme vi endelig havde fået ...


Annonce

... opbygget, men han afviser både vand og mad ved at vende hovedet væk og blive ked af det. Jeg har prøvet at tænke på hvad jeg selv gerne ville spise hvis jeg var syg og har lokket med A38 med revet æble, frugtmos, appelsiner, bolle med smør o.s.v. Fordi alt mislykkedes og for at være sikker på, at han fik væske nok har jeg ammet ham efter behov. Han er stadig slet ikke på toppen, men det går heldigvis fremad og nu er jeg meget i tvivl om hvordan vi igen kan komme igang med fast føde så det blir en god oplevelse? Jeg er meget bange for at få den lille mælkedranker tilbage.

Det har været en hård omgang for os alle og det er hårdt at se sin glade dreng være helt slap og uden smil. Vi har nogle rigtig trælse nætter hvor han vågner med gråd og smerte og i løbet af dagen er søvnrytmen helt forsvundet - han har sorte rander under øjnene og har brug for meget søvn, så jeg putter ham så snart han viser tegn på træthed. Det er også frustrerende for os forældre at vi blir slået helt tilbage igen og jeg kan godt mærke at overskuddet og tålmodigheden med hans spisning blir mindre.

Vi har altid kunne putte ham i både barnevogn og til nat i tremmeseng på eget værelse uden problemer, men nu hvor han er syg har han utrolig meget bruge for tryghed, så enten falder han i søvn på vores brystkasse og hvis det slet ikke lykkedes falder han i søvn mens han blir ammet. Han sover sammen med mig i dobbeltsengen så jeg kan trøste ham når han vågner med smerter om natten. Jeg er meget i tvivl om hvornår vi kan "forlange" af ham at han selv falder i søvn og sover på eget værelse? Det vigtigste er at han er tryg og mærker vores omsorg, men vi trænger også til at rytmen kommer tilbage igen.

Har du forslag til hvordan man kan styrke et barns immunforsvar? Han starter i dagpleje om en måned og vi vil gerne gøre hvad vi kan for at undgå tilbagefald.

Jeg håber meget at du endnu engang kan hjælpe os.

Hilsner fra Lulu

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce