Annonce

Annonce

Svar: Sen sovning


21. januar 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeres datter er sandsynligvis B-menneske - hos børn kaldes det ugler (A mennesker er lærker) ... Og det betyder at hun har mest energi om aftenen. Det er aftenen, som er hendes bedste tid på dagen, her er hun årvågen, tænker klart, leger godt osv. og derfor vil hun naturligt ikke sove om aftenen - hun føler sig ikke træt nok. Om morgenen er det dog sværere, hun har svært ved at blive vækket og tingene går lidt langsommere, I har måske nogle gange konflikter omkring tøj, morgenmad osv. netop fordi hun er træt og mangler overskud om morgenen ...

Når man har et barn med en sen søvnfase og man gerne vil have vendt lidt rundt på det, så barnet begynder at gå tidligere i seng, så er det rigtig vigtigt at anerkende at hun om aftenen faktisk er mest frisk og derfor er det enormt frustrerende at skulle ligge i sin seng. Det kender I også fra jer selv, det er naturligt frustrerende, at ligge i sin seng og ikke kunne sove.

Når hun protesterer mod den sædvanlige kl 20 putning, så er I nødt til at se på, hvorvidt dette tidspunkt er passende for hende eller om noget andet passer bedre og jeg kan ud af dit brev se, at I allerede har gjort jer denne overvejelse, du fornemmer at hun ofte vil sove bedst kl 20.30-21 .. og det er fint, det er vigtigt.

Herudover så skal I se på hele dagens rytme, for I kan desværre ikke putte hende tidligere i seng og så regne med at hun falder i søvn. I må godt lægge hende i seng og lade hende ligge der, hvis hun er glad og trives med det, men hvis hun protesterer og bliver ked af at være der, så skal hun ikke være der. I kan netop så risikere at den tid hun ligger i sengen giver en dårlig vane, hvor hun så netop skal op og tisse, finder på forskellige afledningsmanøvrer osv. fordi det er for kedeligt og for frustrerende at ligge i sengen og vente på at blive træt.

Når man vil ændre på en sen søvncyklus, så er man nødt til at stå op til den tid, man ønsker dagen starter på, uanset om det er hverdag eller weekend. I er altså nødt til at stå tidligt op om morgenen og starte dagen til samme tid hver dag. I skal også putte til middagslur til fast tid hver dag, ligesom tidspunkterne for mad og aktiviteter dagen igennem skal være ens.

Det er også en god idé at sikre at middagsluren ikke forlænges. Hun skal ikke indhente sin manglende nattesøvn (for hun kommer ...


Annonce

... til at være lidt i søvnunderskud i en periode) om dagen - den ekstra søvn skal lægges til nattesøvnen. Så hun må gerne sove 2 timer til middag, hvis det er sådan hendes behov er og det er sådan hun sover bedst, men hun skal ikke begynde at sove mere der.

Og så skal I putte hende sent om aftenen, I skal faktisk ikke putte hende før I erfaringsmæssigt ved at hun vil falde i søvn inden for kort tid. Bruge det putteritual I har besluttet at bruge - læse, putte med bamse, holde lidt i hånden osv. og så skal hun sove. Det betyder at hvis hun kan sove i løbet af 15 minutter, hvis hun puttes kl 22, så skal hun først puttes kl 22.

Og så skal I putte hende 15 minutter tidligere dag for dag om aftenen. Forsat op til samme tid om morgen, samme rytme dagen igennem, hvor hun sover til middag som hun plejer, men hvor hun puttes sent om aftenen og så dog tidligere og tidligere aften efter aften. Nogle gange kan I ændre på puttetidspunktet fra dag til dag, andre gange må I bibeholde samme puttetidspunkt flere aftener i træk for I ændrer på det igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er vigtigt at gøre det på denne måde, fordi hun skal få fornemmelsen af at når hun bliver puttet, så får hun godnathistorie og falder i søvn. Hun skal have ind i sin krop, at det at at blive puttet er ikke noget der trækker ud i timer, det er ikke noget som betyder at hun skal stige ud af sengen og komme ind til jer igen og igen. At blive puttet og lægge sig til at sove er noget naturligt og man sover, fordi man naturligt føler sig træt. Det skal være let at overgive sig til søvnen.

Lige nu skal I altså putte jeres datter senere end hendes behov reelt er, simpelthen for at få vanen ind med at skulle sove og ikke lege og lave sjov, når man ligger i sin seng. Og så dag for dag arbejde på at puttetidspunktet bliver tidligere og tidligere, der flyttes med 15 minutter af gangen. Og det er stadig vigtigt med fast stå op tid om morgenen og fast rytme hele dagen igennem.

Det tager nogle uger at ændre på en sådan rytme og I er nødt til at give det tid og prøv hele tiden at pejle jer ind på, hvor jeres datter er og hvad hendes behov er. Det tager ofte mellem 3-5 uger at få ændret en rytme, så ved I hvad I kan forvente - og her er ingen sygdom eller andet ind over, for sygdom kan som I måske ved ødelægge alle søvnrutiner eller forsøg på at skabe søvnrutiner :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce