Svar: Flytte spisning fra nat til dag
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine spørsmål, jeg skal forsøge at komme rundt omkring det hele:)
Nu hvor jeres datter er 6 måneder gammel, så er det rigtig vigtigt at du kommer igang med mere rigtig mad, - grovere grød, mad i hånden, grøntsagsmos og stille og roligt også kød og fisk. Hun skal have flere små måltider dagen igennem, vand af kop og stadig også tilbydes flaske, så hendes behov for mælk / væske dækkes.
Det er vigtigt at du forsøger at finde balancen mellem at give hende skemad og stadig levne plads til mælk. Det er derfor bedre at du giver hende f.eks. ½ dl skemad, lidt i hånden at gumle på og så flaske - end at du giver hende 1 dl. skemad eller mere og hun så ikke drikker mælk nok eller helt afviser flasken. Lidt og tit er vigtigt og det er en god idé at du forsøger at skabe en rytme, hvor hun får skemad, når hun vågner af en lur og får mælk inden hun skal sove næste lur.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 12: Grøntsagsmos og der begyndes stille og roligt med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 14
Eftermiddag 16.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop. Får også stadig flaske eftermiddag
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes stille og roligt med kød eller fisk, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 23-24: Flaske, det der også kaldes et drømmemåltid og begynder herefter at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor hun så får flaske igen. At sove igennem er at sove 5-6 timer uden mælk.
Som du kan se af denne plan, så skal jeres datter have mere rigtig mad, flere små måltider hele dagen igennem - ved siden af sine flasker. Netop for at kunne undvære mælken midt nat. Det kan være en god idé at du forsøger at skære ned i ...
... mængden af mælk om natten, ved at tilbyde hende mindre af gangen, så du på den måde skaber bedre plads til at hun kan spise mere om dagen :)
Hun må meget gerne få øllebrød og havregrød nu. Det anbefales netop at man starter med disse grødtyper da indholdet af gluten er lavt i rug og havre. På samme måde kan rugbrødsbjælker anbefales frem for lysere brødskorper :)
Med hensyn til allergi og start med skemad, så er der i følge Sundhedstyrelsen ikke dokumentation for effekt af diæt til barnet efter 4 månedersalderen. Derfor er anbefalingerne at allergidisponerede børn bør ernæres som andre børn uden specielle kostrestriktioner.
I forhold til introduktion af fødevarer og især de højallergene fødevarer, så skriver sundhedsstyrelsen:
"I de fleste af de undersøgelser, der har vist effekt af allergiforebyggende diæt til allergidisponerede spædbørn, har man tilrådet diæt i de første 6 levemåneder. Der er imidlertid ingen dokumentation for, at diæt i 6 måneder eller længere er bedre end 4 måneder. Der er ikke videnskabeligt grundlag for at fraråde såkaldt 'højallergene' fødeemner som fx æg, fisk, skaldyr, bælgfrugter, citrusfrugter, nødder og jordbær. Men nogle af disse frugter kan på grund af saftens syre virke lokalirriterende. Det foreslås, at disse fødeemner introduceres et ad gangen i små mængder, når barnet er kommet godt i gang med overgangskosten". Citat, Anbefalinger for spædbarnets ernæring, SST 2005.
Når du giver din datter rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, så skal hun naturligvis altid være under opsyn og du skal udskifte det hun sidder med, hvis du fornemmer at hun kan få bidt større stykker af. Du skal også være varsom med at give f.eks. æble, da det knækker meget let og derfor sætter sig fast i halsen. Det kan være bedre at give hende f.eks. appelsinbåde, der er bløde og som hun kan sutte saften ud af.
Jeg vil anbefale dig at du køber min bog "helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og jeg guider dig igennem måned for måned, hvordan I kommer igang med skemaden skridt for skridt. Der er også mulighed for at slå alle de fødevarer op, som du er i tvivl om :)
Håber ovenstående hjælper videre, fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

