Brev:
2 år og bange
Hej Helen.
Først vil jeg lige give en opdatering på vores status med søvnen. Efter at have kæmpet med dårlige nætter i næsten to år, fik Leonora for tre måneder siden lagt dræn i ørerne og fjernet polypper. Fra den ene dag til den anden var hun som forandret og hendes søvn væsentlig forbedret. Grunden til at der gik så lang tid før hun fik lagt dræn, var at hun ikke led af mellemøresbetændelse og vi mistænkte derfor ikke ørene som problemet. Men da vi kom til ørelægen i forbindelse med anden sygdom fik hun konstateret væske på begge ørene. Det er jo ikke noget man tænker over at ens barn har, når der ellers ikke er nogle symptomer på det. Men jeg håber du vil have det i mente når du rådgiver andre som måske er i samme situation.
Grunden til jeg skriver i dag er fordi Leonora har været voldsomt bange på det sidste. Det startede nytårsaften med alle raketterne. Hun var så bange og ville kun sidde på skødet hele aftenen mens hun knugede sig ind til farmor, som passede hende herhjemme, og sagde at hun var bange også under hele maden. Og da hun skulle sove måtte farmor side hos hende i 11/2 time mens hun græd og ville op hver gang der lød en raket. Siden da har hun været umulig at putte. Hun har altid faldet i søvn alene. Hun er blevet lagt og vi har sagt godnat. Nogle aftner har vi gået frem og tilbage et par gange, men mest fordi hun ikke har villet sove ikke fordi hun har været bange.
Nu når vi skal putte hende vil hun ikke. Det er ikke fordi hun ikke vil sove, hun vil bare sove i vores seng. Når vi lægger hende spænder hun imod som en flitsbue, skriger nej nej nej. Hun rejser sig op med det samme og rækker armene mod os og græder og siger mor eller far indtil vi tager hende op. Hvis vi forlader rummet skriger hun fuldstændig hysterisk. Vi prøver at berolige hende, sige det er okay at være bange men vi er der og passer på hende. Vi anderkender hendes angst, synger for hende, men hun er helt ude af den. Vi sidder ved på en stol ved siden af hende og siger vi nok skal blive til hun sover. Til sidst falder hun til ro, knugende vores hånd i hendes. Det hele kan tage op til en time. hun vågner også 2 gange om natten hvor hun er helt ude af den og kalder på os. Det er meget svært at få hende til at sove igen, med mindre hun kommer ind i vores seng. så sover hun med det samme.
Det er det samme når vi skal spise. Midt under maden bliver hun pludselig bange for en skygge og græder og vil sidde hos os. Hvis vi prøver at sætte hende ...
... tilbage på hendes stol spænder hun igen som en flitsbue og skriger og græder. Vi fortæller hende at skygger ikke gør noget og viser hende hvordan forskellige ting laver skygger og vi har endda lavet en sang om skygger. Hun bliver rolig og griner af sangen men bliver igen helt hysterisk hvis vi prøver at sætte hende tilbage på hendes stol.
Hun vil heller ikke i bad mere. Vi plejede at måtte sige nej dagligt fordi hun ville i bad flere gange om dagen, men i den sidste uge nægter hun. Hun havde et uheld i badet hvor hun havde afføring og nu er hun bange. Hun vil gerne lege ved siden af badekaret og plaske med ænderne men hun skriger og spænder imod hvis vi prøver at løfte hende op. Vi har prøvet bare at tilbyde hende bruseren så hun ikke skal op i badekaret, men det vil hun heller ikke selvom hun plejer at elske den. Vi har prøvet med at tage hendes ynglings bamse i bad og andre legeting. Vi beroliger hende og trøster, men det hjælper ikke. Vi er begyndt at vise hende hendes afføring i bleen og rose hende og sige det er helt normalt. Men vi kan ikke få hende til at gå i bad.
Hun er også blevet mere bange for fremmede mennesker og vil op til os hvis nogen siger hej til hende. Selv når folk fra vores familie som hun kender godt kommer på besøg krammer hun sig ind til os det første kvarter og vil ikke sige hej.
Det skal lige tilføjes at hendes farfar døde for 3 uger siden. Det har påvirket os meget herhjemme, selvom vi har prøvet at skærme Leonora kan hun nok godt mærke noget er forandret. Hun plejede jo at se hendes farfar 1-2 gange om ugen. Han var syg inden så hun har ikke set ham i over en måned nu. Vi har fortalt hende at han ikke kommer mere, men det virkede ikke som om hun forstod det. Hun kan jo nok godt mærke at der er sket noget, og hendes farmor har jo også været her meget hvilket hun ikke plejer og slet ikke alene, men ved ikke om det kan være det som har ændret hende. I vuggestuen siger de at de ikke kan mærke den store forandring på hende.
Vi ved børn går igennem mange faser og tænker at dette måske bare er en af dem og ved ikke om vi kan gøre så meget anderledes. Men det fylder meget når vi ikke kan sidde og spise ordentligt, og putningen tager så længe. Det er jo også et problem at hun ikke vil i bad. På et tidspunkt bliver hun jo nødt til det, men jeg er bange for at gøre det være ved at tvinge hende. Så ville høre om du har nogle gode råd eller om vi bare skal holde ud lidt endnu.
Mange hilsner
De bekymrede forældre.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder