Svar: Min datter sover pludselig meget dårligt
Kære Signe
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af alt hvad I har været og stadig går igennem:)
Måske er jeres datter det man kalder for en High Need baby. Har du hørt om det?
Begrebet high need-babyer dækker over børn, som på én gang både er super sensitive, intense, krævende, svære at tilfredsstille, svære at få til at spise og svære at få til at sove. De pylrer, hænger på armen og vil samtidig ikke være i favn ...
Egentlig bryder jeg mig slet ikke om at sætte sådanne begreber på børn. Det virker forkert at sige, at nogle børn har “større behov” end andre børn, for i min optik har alle børn lige stort behov for at blive set og mødt. Når det alligevel giver mening at tale om high need-babyer, er det især, fordi det ofte giver forældre ro. Det er en tryghed for forældre at vide, at de ikke gør noget galt. Der er ikke noget i vejen med jeres barn – jeres datter opfører sig som hun gør, fordi hun det er en del af hendes personlighed.
Hvis jeres datter er high need, så betyder det at hun er rigtig meget på og har et højt aktivitetsniveu. Hun er meget opmærksom på, hvad der sker omkring hende og hun lader sig meget let forstyrre.
Hn bliver let overstimuleret og dermed grædende og hun græder intenst, når hun græder, ligesom hun virker ovenud glad, når hun er i godt humør - alt er mere intenst hos high need babies.
Hendes søvnbehov vil være mindre end gennemsnittet og hun vil have stort behov for fysisk kontakt og nærhed, når hun skal sove. Hun vil have meget svært ved at sove, hvis ikke hun er i mors favn - disse børn acceptere sjældent en substitut for mor. Og samtidig vil hun vægre sig mod at blive holdt om, hvorfor det naturligt er rigtigt frustrerende, for på den ene side skal hun være i favn og på den anden side stritter hun imod ...
Hun reagerer voldsomt på forandringer og tåler ikke hvis der er for mange skift i hverdagen og samtidig har hun brug for skift, for hun trives heller ikke med alt for faste vaner. Det der fungerer nogle dage, fungerer slet ikke andre dage - igen enormt frustrerende for jer som forældre, fordi I lige troede at I havde fundet de vises sten ...
Hun har sandsynligvis også svært ved at fornemme mæthed og sult, kan f.eks. afvise flasken og hvis I så bliver ved at tilbyde den og nøder hende, - ja så sluger hun pludselig indholdet .. frustrerende, for hun er jo sulten, og alligevel stritter hun imod.
Jeg har skrevet lidt mere om high need babies i min bog "Helens bog om gråd og trøst", hvis I vil læse lidt mere om det :)
Og hvad vil jeg så sige med alt dette - jo for det første, så tænker jeg at det er rigtig vigtigt at I prøver at gøre det, som I fornemmer ...
... instinktivt virker. Nogle gange vil det være at lægge jer sammen med hende, når hun skal sove, andre gange at have hende i jeres favn og atter andre gange at trille hende i barnevognen. I er nødt til at være fleksible og gøre det, som I fornemmer kan give hende den ro og søvn hun naturligt behøver.
Det kan nogle gange være en rigtig god idé at give hende flaske imens hun er i sin barnevogn - f.eks. når hun puttes til middagslur, så må hun godt ligge med flasken i vognen (I kan elevere hendes hovedgærde lidt) og falde i søvn der - uden at hun således oplever at blive flyttet fra favn til vogn.
Det er en udmærket idé at forsøge at holde fast i en dagsrytme, hvor I står op til samme tid hver dag og putter hende til samme tid hver aften. Og naturligt derfor også serverer mad til samme tidspunkter. Det er med til at påvirke hendes indre ur, med til at give hende fornemmelsen for mæthed og sult og også med til at sikre, at hun kan sove, når I putter hende og at hun føler sig træt og parat til at sove, selvom hun har svært ved at koble fra.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - lad hende her sidde op i barnevognen og læg hende først ned, når hun tydeligt viser sig parat.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Puttes i barnevognen og får flasken imens hun ligger i vognen, lulles til ro med tril og flaske ca kl 13-13.30 - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddagslur hun tager.
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop. Kan evt. få lidt flaske om eftermiddagen, men denne kan også stille og roligt trappes ud. Det er dog bedre at give flaske her end midt om natten :)
Powernappen springes over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet mere og mere jeres mad, det kan f.eks. være risretter med sovs. Suppleres med brødskorper, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. Flasken her kan gives mere eller mindre i søvne - det der også kaldes et drømmemåltid.
Jeg håber at ovenstående er den forklaring I søger og at det giver jer lidt ro med på vejen - og at planen for dagen også hjælper jer lidt videre :)
Fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.