Brev:
At sove alene

Hej Helen.
Først vil jeg sige tak for en god og oplysende brevkasse.
Mit spørgsmål omhandler søvn, og det at falde i søvn alene. Min kæreste og jeg er ved at vende min søn Matthieu på 13 uger til at falde i søvn alene i sin tremmeseng. Det er noget vi har arbejdet med de sidste 2 uges tid.
Tidligere vuggede vi altid vores søn i armene indtil han sov, og lagde ham derefter ned i hans lift hvor han sov hele natten. Ofte kunne det tage mere end ½ time. Men jeg læste i din bog omkring søvn, at det kunne blive en dårlig vane, så vi forsøger at ændre på det.
Det vi gør nu er at vi ligger ham ind i hans tremmeseng, synger en sang for ham, altid den samme, og derefter prøver vi at gå fra ham og se om han kan falde ind i søvnen af sig selv.
Men for det meste kæmper han imod ved at græde og være frustreret over at skulle sove, også selv om han næste ikke kan holde øjnene åbne. Eller der sker det at når jeg kigger ind til ham efter 10 minutters tid, ligger han og pludrer løs og hygger sig. Når han så ser mig, smiler han over hele hovedet og virker slet ikke soveklar.
Derfor sker der ofte det, at jeg sætter mig ind ved ham, efter vi har forsøgt ...
... at få ham til at sove selv. Jeg aer ham blidt på hovedet, eller på punktet mellem øjnene og han falder i søvn inden for 5-10 min.
Hvordan får vi ham til at falde i søvn selv, eller er det for tidligt at vi forsøger det?
Og er det okay at jeg synger Elefantens vuggevise for ham hver aften, så der kommer en fast rutine for ham? Min kæreste mener nemlig at det kan blive en dårlig vane, så at han kun kan falde i søvn ved hjælp af at høre den.
Hans søvnvaner er at han falder i søvn mellem 20-20.30, sover normalt til 3.30 hvor han får en flaske. Falder i søvn igen til ca. 6.30. Derefter kan han kun holde sig vågen i ca 1 time, og sover ca fra 7.30-8.15. Den næste formiddagslur tager han igen 1-1½ time efter han vågner. Og omkring kl. 11.45-12 kan han nogle gange sove i 2½-3 timer, hvis jeg kører med barnevognen og lader ham sove uden for. Efter at have været vågen i ca 1½-2 timer, sover han igen ½-1 time, og er derefter vågen til han bliver lagt for natten.
Jeg synes at han sover mange lurer i løbet af dagen, og at han har svært ved at være vågen i mere en 1½ time ad gangen. Er det normalt?
På forhånd tak for dine svar.
Hilsen
Matthieus mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.