Brev:
At sove alene
Hej Helen.
Først vil jeg sige tak for en god og oplysende brevkasse.
Mit spørgsmål omhandler søvn, og det at falde i søvn alene. Min kæreste og jeg er ved at vende min søn Matthieu på 13 uger til at falde i søvn alene i sin tremmeseng. Det er noget vi har arbejdet med de sidste 2 uges tid.
Tidligere vuggede vi altid vores søn i armene indtil han sov, og lagde ham derefter ned i hans lift hvor han sov hele natten. Ofte kunne det tage mere end ½ time. Men jeg læste i din bog omkring søvn, at det kunne blive en dårlig vane, så vi forsøger at ændre på det.
Det vi gør nu er at vi ligger ham ind i hans tremmeseng, synger en sang for ham, altid den samme, og derefter prøver vi at gå fra ham og se om han kan falde ind i søvnen af sig selv.
Men for det meste kæmper han imod ved at græde og være frustreret over at skulle sove, også selv om han næste ikke kan holde øjnene åbne. Eller der sker det at når jeg kigger ind til ham efter 10 minutters tid, ligger han og pludrer løs og hygger sig. Når han så ser mig, smiler han over hele hovedet og virker slet ikke soveklar.
Derfor sker der ofte det, at jeg sætter mig ind ved ham, efter vi har forsøgt ...
... at få ham til at sove selv. Jeg aer ham blidt på hovedet, eller på punktet mellem øjnene og han falder i søvn inden for 5-10 min.
Hvordan får vi ham til at falde i søvn selv, eller er det for tidligt at vi forsøger det?
Og er det okay at jeg synger Elefantens vuggevise for ham hver aften, så der kommer en fast rutine for ham? Min kæreste mener nemlig at det kan blive en dårlig vane, så at han kun kan falde i søvn ved hjælp af at høre den.
Hans søvnvaner er at han falder i søvn mellem 20-20.30, sover normalt til 3.30 hvor han får en flaske. Falder i søvn igen til ca. 6.30. Derefter kan han kun holde sig vågen i ca 1 time, og sover ca fra 7.30-8.15. Den næste formiddagslur tager han igen 1-1½ time efter han vågner. Og omkring kl. 11.45-12 kan han nogle gange sove i 2½-3 timer, hvis jeg kører med barnevognen og lader ham sove uden for. Efter at have været vågen i ca 1½-2 timer, sover han igen ½-1 time, og er derefter vågen til han bliver lagt for natten.
Jeg synes at han sover mange lurer i løbet af dagen, og at han har svært ved at være vågen i mere en 1½ time ad gangen. Er det normalt?
På forhånd tak for dine svar.
Hilsen
Matthieus mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.