Svar: Stædig, signalstærk eller?
Kære J
Tak for dit brev :)
Om din dreng er stædig, signalstærk eller andet, skal jeg desværre ikke kunne sige - men i forhold til den alder og den udvikling han lige nu går igennem, så synes jeg det du fortæller lyder helt normalt.
Det er naturligt rigtig svært at starte dagpleje. Det er rigtig svært at skulle knytte sig til en ny person og når man samtidig skal dele hende med ikke kun en men flere andre børn, så må det tage sin tid. Indkøringen har, som det ofte sker, været afbrudt af sygdom, ferie osv. og der er startet et andet nyt barn, som også skal køres ind og det er helt naturligt at der ikke er samme ro og overblik lige nu og det reagerer jeres dreng naturligt på.
Han er stadig så lille at han ikke ved, hvor du er, når du går. Han forstår ikke at du kommer igen og ved ikke hvor du går hen. Når han ikke kan se dig, så føler han sig naturligt forladt og alene og derfor klynger han sig ekstra til dagplejer - hvilket jo er godt, for han skal jo netop knytte sig til hende, bruge hende som substitut for dig.
Han kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke når du går, om du kommer om 5 minutter eller om 5 timer og det gør ham naturligt også ekstra klyngende og tryghedssøgende. Han har det bedst, når han er hjemme, når han kan se dig og det er rigtig godt at I har indrettet jer sådan at han kan være i køkkenet, lege med sine ting osv. i nærheden af dig, når du laver noget praktisk. Fordi det er vigtigt for ham ikke at føle sig alene.
Samtidig så er børn i 13-14 måneders alderen ofte igange med en ekstra separationsfase. Ligesom man ser hos børn i 8-9 måneders alderen, der begynder at kravle, de vægrer sig mod fremmede, græder når man går i køkkenet og lader dem være alene i stuen osv. ja så ser man ofte det samme i 13-14 måneders alderen - ofte sammenhængende med at barnet begynder at gå rundt og på den måde øver sig mere og mere i at bevæge sig rundt i verden på egen hånd. Man kan sige at barnet er ...
... i en separations-gentilnærmelses-fase, hvor barnet på den ene side klynger sig, vil op, hiver i buksebenet osv. og når man så tager barnet op, så vil det alligevel ikke op, men vil ned igen. Det kan virke som om at barnet har svært ved at finde ud af hvad det vil og som om at intet rigtigt er godt nok - men det er altså helt normalt for alderen og for udviklingen og det skal ses som et sundhedstegn.
Og jeg tænker derfor at det I oplever i dagplejen og som den tilsynsførende pædagog også har konkluderet er, at jeres dreng er igang med en sund og normal udvikling og den reaktion han har, er forventelig af hans alder.
Det kan godt være at han er en dreng, der har brug for lidt ekstra støtte til at holde fokus f.eks. omkring måltiderne - måske ikke senere, men i hvert fald lige nu og jeg synes det er helt fint, hvis dagplejer kan være så fleksibel, at hun lige nu kan lade børnene spise lidt forskudt, netop for på den måde at tage bedst hensyn til dem alle. Det kan også være at han i en periode kan sidde på skødet af dagplejer, når børnene spiser eller måske kan sidde placeret lige ved siden af hende, så hun er tæt på ham, kan røre lidt ved ham en gang imellem og han på den måde kan mærke at hun er der og derfor er mere rolig ... Her må dagplejer og den pædagogiske konsulent prøve at finde ud af, hvordan hverdagen kan fungere bedst.
Du fortæller at jeres dreng er glad for dagplejer og at I også synes at det er et rart sted og det lyder som om om at det derfor nok skal gå - men som om at tiden også skal have lov til at arbejde lidt for jer og jeres dreng have lidt ekstra tid til at vænne sig til det hele ... Og ja hjemme hos jer selv er muligheden for at give ham ekstra nærhed og hensyn naturligt større end de er i dagplejen, hvor der er flere børn. Sådan er det desværre ...:)
Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling" :)
Håber mine tanker hjælper lidt videre og giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

