Svar: Brystfiksering
Kære Sidse
Tak for dit brev :)
Nogle børn vil naturligt søge mors bryster med hænderne, når de bliver trætte, er kede af det, kryber op på skødet for at putte og slappe af, eller om natten når de sover og drømmer, føler uro. Det er helt naturligt, men kan naturligvis godt blive lidt hårdt i længden :)
Jeg synes det lyder som om at du allerede gør en del gode ting. Det er f.eks. rigtig fint at sove med en bluse om natten, som hun ikke kan få hånden ind under. Det er helt fint at I forsøger at lade far tage over og det er rigtig fint at sige "hold i hånden i stedet" osv. som du allerede forsøger.
Jeg tænker dog som du, at hun gør det næsten i refleks og ikke forstår hvorfor og at hun gør det mere af vane. Derfor er det vigtigt at du forsøger at afbryde og aflede hende, før hun begynder at søge brystet. Når du fornemmer at I er i en situation, hvor hun vil søge dit bryst, så prøv at aflede hende, så hun glemmer det. Det er godt at aflede hende både om dagen, aftenen og om natten.
Derudover tænker ...
... jeg at det vil være en rigtig god idé at hun nu får en puttebamse eller lignende, som hun stille og roligt kan bruge som substitut for dig. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de bevidst tager en sådan til sig og det kan godt være at hun har flere bamser, men ikke har den helt rigtige .. Nogle gange vil børnene noget andet end os og det kan være en god idé at tage hende med ud og handle, lede efter noget og se hvad hun selv vælger ... Måske en slaskedukke af en eller anden slags, kunne være en idé for hende.
Og så skal hun naturligvis have denne med sig, både når hun passes, når hun skal sove, når hun er ked af det, når I kører i bilen osv. Og når du fornemmer at hun har brug for dine bryster, så får hun sin slaskedukke, bamse eller lignende i stedet. Så hun får altså noget andet, en substitut for dine bryster, som hun så kan bruge fremover, også når hun til sommer skal være storesøster - tillykke med det i øvrigt, det lyder dejligt :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

