Annonce

Annonce

Svar: Søvnmangel gennem fem måneder


6. februar 2013

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære meget trætte mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille datter og hele jeres situation.

Jeg tror det er vigtigt at du siger til dig selv, at I gør det godt. Det er ikke fordi I som forældre gør noget forkert, eller ikke er gode nok forældre. At jeres datter har haft kolik, at hun har grædt meget, at hun har tendens til at gylpe og være generet af dette, at hun sover dårligt, at hun hun let bliver overstimuleret og samtidig også er rigtig meget på og gerne vil følge med, at hun kan være svær at aflæse, svær at stille tilfreds ... Det er altsammen ikke fordi I gør noget forkert, men det er den personlighed hun har. Og hun er sandsynligvis en pige, der enten er særligt sensitiv eller det man kalder for "high need baby". Det skal I se som et plus - hun er en dejlig pige, men det er lidt svært lige nu, det ændrer sig, tiden arbejder stille og roligt for jer:)

Når det er sagt, så tænker jeg dog, at det sandsynligvis kunne hjælpe jer at få ændret lidt på hendes rytme, så hun ikke sover helt så tidligt dagen igennem og dermed også starter dagen lidt senere. Ofte sover hun først kl 19 om aftenen og det er rigtig fint - men for at eftermiddagen ikke skal blive for lang for hende, så vil jeg anbefale at I bliver ved med at trille hende til en god lang middagslur for på den måde at holde hende sovende og så prøver at tilbyde den 3 lur lidt senere end nu. Hvis hun kan sove 2.5 time til middag, så vil det have stor betydning for hendes rytme resten af dagen og det er således værd at arbejde på dette - og det gør ikke noget at I i en periode skal gå med hende i barnevognen.

Samtidig kan I overveje om I skal prøve at indføre et aftenbad i en periode. Det kan have god effekt på søvnen og hendes evne til at overgive sig til søvnen, men det kræver at badet ligger 1-1.5 time før hun puttes, ellers kan det virke modsat.

Det vil også være en god idé at I giver lidt smagsprøver af skemad, jeg kan se at I så småt er begyndt og det er fint at I lige så stille og roligt kommer igang med dette. Jeg vil anbefale at I giver det til frokost, som en ...


Annonce

... fast del af den daglige rytme. Det vil sige, så hun får lidt grød til frokost, vand af kop og så bliver ammet rigtig godt inden hun så puttes til middagslur, hvor hun så hjælpes til at sove så lang en lur som muligt.

I må gerne lade hende ligge lidt eleveret med hovedet. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammenrullet håndklæde eller lignende ind under hendes madras i hovedenden. Hun er for lille til at sove med hovedpude. Hvis hun ligger lidt højere med hovedet, så vil hun ikke være så generet af sin gylpen.

Jeg kan godt forstå at I har forsøgt med flaske, for det ville alt andet lige, være rigtig dejligt, hvis far kunne tage over. Samtidig kan mme også nogle gange mætte lidt mere end modermælk og det kan i sig selv give mere ro ... I kan naturligvis godt forsøge fortsat for at se om hun en dag pludselig tager imod flasken. I kan f.eks. prøve imens hun ligger i sin barnevogn f.eks. lige inden middagsluren, eller far kan prøve sen aften eller i løbet af natten, hvor hun måske vil acceptere flasken, fordi det foregår mere eller mindre i søvne .. Og hvis ikke det lykkes, så må I acceptere at hun foretrækker den ægte vare, hvilket man jo heller ikke kan fortænke hende i:)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du må også meget gerne lægge dig med hende i dobbeltsengen og amme hende i søvn i din seng i løbet af dagen. Hos jer skal I ikke lige nu tænke over om hun falder i søvn med brystet i munden eller ej, det der er vigtigt er at I får sovet og får ro på og hvis det kan hjælpe både dig og hende, at du lægger dig og ammer hende i søvn i din seng i løbet af dagen, så gør du det. Så kan du selv få sovet lidt samtidig og hvis hun vågner, klynker, virker søgende, så giver du hende brystet og I kan så sove videre. Lige nu skal du slet ikke overveje noget om "søvntræning" og "dårlige vaner" eller andet - lige nu gælder kun at gøre det, som virker :)

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej og at I får lidt ro med på vejen og tror på at tingene nok skal ændre sig - små skridt, måske to skridt frem og et tilbage, men det går stadig frem ... :)

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst så tusind tak for din fantastiske brevkasse. Jeg har fulgt den på sidelinjen i et par måneder og er meget imponerede over dine gode råd og vejledninger

Mor til Sille 7 måneder


Annonce