Annonce

Annonce

Svar: Søvn og mælk - igen


9. februar 2013

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Camilla

Tak for dit brev :)

Det lyder som en god beslutning hos jer, at I nu giver fuld flaske. Det giver dig overblik over hvor meget lillepigen spiser og det lyder som om at det giver en del mere ro end amning gjorde, og også som om at I begge trives med det.

Da hun stadig kun er 3 måneder gammel, så er det vigtigt at hun kun får mælk. Hun bør ikke få risvælling, det er for tidligt. Vælling anbefales først fra 6 måneders alderen. Hvis du gerne vil prøve at give hende mælk, som mætter lidt mere, så kan du prøve at give hende f.eks. Allomin 1 Extra. Det er den Allomin, som er i en gul pakke. Den er tilsat stivelse, som kan give barnet en bedre mæthedsfornemmelse og det er en fuldgyldig modermælkserstatning - det er vælling ikke.

Når det er sagt, så lyder det dog som om at det ikke er mere mættende mælk, jeres datter har brug for, men måske lidt mere mælk generelt. Det lyder som om at jeres datter måske har fået lidt tendens til at slatspise lidt og at I måske skal prøve at arbejde på, at hun spiser lidt mere af gangen, for at hun ikke behøver søge flaske helt så hyppigt, som hun gør lige nu.

Det kan nogle gange være en god idé at lægge en skiftning ind imellem måltidet. Så hun får flaske, skiftes, pludres med, leges med og få flaske igen, hvorefter hun så puttes.

Det kan også være en idé at I prøver at lægge hendes bad i løbet af dagen, gerne mellem formiddagslur og middagslur, så hun her får en flaske inden hun kommer i bad, så er der noget mad at forbrænde af under badet, kommer op af badet, frotteres godt, gøres klar til at skulle sove og får så igen en flaske at falde i søvn på. Ved at få hende fyldt lidt ekstra op i løbet af dagen på denne måde, kan behovet for flaske om natten måske strækkes lidt.

Når man er 3 ...


Annonce

... måneder gammel, så har man brug for at få 1/6 af sin vægt i døgnet. Det er hendes væskebehov, hendes mælkebehov. Du skriver at hun vejer 6.3 kg og det betyder at hendes døgnbehov er 1050 ml og da hun sandsynligvis er vokset siden sidst hun blev vejet, så er hendes døgnbehov naturligt større nu. Vejer hun f.eks. 6600 gram nu, så er hendes døgnbehov 1100 ml. Det betyder at hvis hun spiser f.eks. 6-8 gange dagligt, så skal hun have mellem 140-185 ml til hvert måltid og hvis hun kun spiser 100-120 ml hver gang, så er hun naturligt nødt til at melde sig hyppigt, for at få sit behov dækket ...

Der er naturligvis børn, hvor man må acceptere at de ikke indtager deres udregnede behov, men hvor de optager maden rigtig godt og hvor de trives alligevel - og så er det sådan. Men det er vigtigt og helt naturligt at hun spiser ca hver 3 time, med max 4 timers interval og hører hun til de børn, der kun spiser 120 ml hver gang, så må hun naturligt have lov til at spise hyppigere, for at blive dækket ind. Derfor er det helt naturligt og også vigtigt at hun får mælk f.eks. kl 20, 23.30, 02.30, 06 ... og det er ret vigtigt at hun ikke springer måltider over.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Nogle gange giver det både barn og forældre mere ro at sove hver for sig om natten og hvis du tænker at det er bedst for jer, så må du naturligvis forsøge dette. Jeg anbefaler dog normalt ikke at man lægger et barn på kun 3 måneder til at sove for sig selv - dette af hensyn til risikoen for vuggedød. Undersøgelser viser at netop forældres natlige støj er med til at holde barnets vejrtrækning igang om natten og derfor vil jeg normalt ikke anbefale at man lægger børn til at sove alene på eget værelse før omkring 6 måneders alderen.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce