Annonce

Annonce

Svar: Lære at tage sut


10. februar 2013

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære mor til baby uden sut

Tak for dit brev og velkommen til :)

Alle børn bliver født med et suttebehov, det er en helt naturligt refleks, fordi det sikre barnet mælk og dermed at barnet trives. Nogle børn får deres suttebehov fuldt stillet ved brystet og behøver ikke sut derudover, andre børn har et stort suttebehov og kan have glæde af en sut.

At give barnet en sut er for nogen rigtig godt og for andre ikke og det er vigtigt at du ved, at ikke alle børn bruger sut. Måske foretrækker din datter den ægte vare og det skal hun i princippet have lov til. Der er jo en grund til at sut også kaldes narresut eller på engelsk pacifier ...:)

Hvis det er meget vigtigt for dig at din datter tager imod en sut, så er der ikke andet for end at du bliver ved med at give hende den. Du må forsøge dig med forskellige slags - nogle gange hjælper det med en kortere sut, andre gange med en bred og flad sut. Nogle gange skal den være i silikone, andre gange i naturgummi - du er her nødt til at forsøge dig frem. Du skriver at du har forsøgt med mange forskellige og at det nogle gange lykkes på puslepuden - hvis du finder en model, som nogle gange lykkes, så hold dig til den.

Jeg har hørt at nogle kraniosakralterapeuter kan få børn til at tage imod en sut - hvordan og hvorledes det helt foregår ved jeg ikke. Og min umiddelbare tanke er at barnet nok tager imod en sut, hvis barnet har brug for den ...

Det er helt naturligt at din datter dier hos dig inden hun skal sove og det er helt naturligt at hendes putteritual består af blandt andet amning. Det er godt at være opmærksom på at hun skal være mæt, når hun skal sove og at hun således altid skal ammes inden hun puttes. Og du må meget gerne også prøve at indføre sut, en putteklud, en måde du kærtegner hende på, luller hende i søvn på - her gerne svøbe hende. ...


Annonce

... Det at indføre små faste ritualer vil være rigtig godt med den alder hun har, fordi det på sigt vil blive genkendeligt og tryghedsgivende for hende. Hun bliver forberedt på hvad der nu skal ske og vil derved bedre kunne overgive sig til søvnen og også sove godt. Og måske vil hun acceptere sutten og måske vil hun ikke.

Prøv at starte med at skifte hende, svøbe hende og herefter lægge hende til og lad hende die. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af dine arme og det vil således gøre skiftet fra favn og ned i lift eller seng mindre voldsomt for hende.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og det er her du kan forsøge med en sut, men den kan også undværes og i stedet kan du lade hendes klud følge med fra din favn og ned hvor hun skal sove. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

På den måde kan du lulle hende i søvn, uden at hun behøver sut og uden at du behøver vugge hende i armene eller hoppe på en Gymball eller lignende. Hun lærer stille og roligt at sove i lift, barnevogn eller seng ...

Ingen skal rynke på næsen over at din datter ikke bruger sut - en sut er ikke noget børn skal have, det er et tilbud, som nogle tager imod og andre vælger fra. Det har intet at gøre med dine evner som forældre :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce