Svar: Rod i rytmen
Kære AH
Tak for dit brev og fine beskrivelse af dagen.
Jeres dreng har det man kan kalde en tidlig søvnfase. Det betyder at han står tidligt op, sover tidligt hele dagen igennem og går tidligt i seng. Han kan sagtens trives med en sådan rytme - men det er ikke sikkert at I trives med det og det er heller ikke sikkert, at det vil fungere så godt med den rytme, han forventes at have i dagplejen. Derfor lyder det helt fint, at du gerne vil forsøge at flytte lidt på rytmen.
Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Man kan f.eks. ikke bare putte ham senere i seng, så vil han stadig vågne til samme tid om morgenen - bare mere træt og ked af det ...
Vi har alle sammen en indre rytme, den cirkadiske rytme som styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.
Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Det kan her være en idé at bruge mørklægningsgardiner på værelset, så solens stråler holdes ude om morgenen. Det gør ikke så meget lige nu, hvor det er vinter, men i takt med at sommeren nærmer sig, kan det godt være med til at gøre en forskel.
Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne. Og det er vigtigt at hjælpe ham til at have gode aktive perioder, hvor ha stimuleres godt både fysisk og mentalt og derefter have perioder, hvor han så skal sove.
Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.
Derfor skal man se på: Hvornår spiser han? Hvornår sover han? Hvornår er han aktiv osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt?
Mit forslag til en dagsplan der passer til et barn på 8-9 måneder og som kan fungere i en dagpleje kunne se således ud:
Morgen 7: Havregrød, vand af kop.
Aflereveres evt. i dagpleje
Formiddag 8.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca kl 9, sover 1-1.5 time som nu
Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Kan også få varm mad til frokost. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca. 12.30-13
Sover gerne 1.5 time, gerne mere ... Det er bedre at formiddagsluren er den korte lur og eftermiddagsluren en lang lur ...
... fordi det gør at han kan nøjes med to lure dagligt.
Eftermiddag 15.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, frugtmos eller lignende. Dette måltid kan evt. deles i to, så han får lidt i dagplejen og lidt igen, når han kommer hjem.
Aften 17.30-18: Udgangspunktet er mere og mere familiemad, - kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. der skal være mad i stykker og mos. Maden skal smage af noget og tage udganspunkt i den mad I spiser, frikadeller kan gives i stykker og kartofler moses med sovs. I kan give pasta med kødsovs osv. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten - badet bør ligge 1-1.5 time før putning, for at have positiv effekt.
Tilbydes en godnatgrød som del af puttes ritualet. F.eks. ca 19.30
Flaske eller ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
For at få ham kørt ind i denne rytme, så er det vigtigt at du tager små skridt. Og det betyder at du skal prøve at ændre rytmen med ca. 15 minutter af gangen. Det vil sige at i stedet for at give ham morgengrød kl 6.30, så får han det 6.45, derefter kl 7, som nok er passende tidspunkt fremover.
I stedet for at putte ham til morgenlur kl. 7.30, så puttes han 7.45, derefter kl 8, så 8.15, 8.30 osv. indtil det passer med putning til formiddagslur og i takt med at tiden ændres, så tilbydes han et mellemmåltid inden putning.
Du skal altså med 15 minutters interevaller prøve at ændre på hans rytme, så hele rytmen flytter sig og alt bliver lidt senere dag for dag. Nogle gange kan du flytte fra den ene dag til den anden, andre gange må du bibeholde samme rytme, samme tider et par dage eller tre i træk, før du så kan ændre på rytmen igen.
Når du begynder at pille ved hans rytme så vil han ofte blive mere træt og det kan derfor godt være nødvendigt at vække ham af formiddagsluren. Derfor skriver jeg at han er max bør sove 1.5 time ... Men til middag, må du meget gerne lade ham sove så længe han kan, netop for at eftermiddagen ikke skal blive for lang ...
Et bad om aftenen efterfulgt af en godnatgrød kan også være en god måde at skabe ro og flytte rytme på og samtidig hjælper det til en god nattesøvn, hvor han vil behøve brystet mindre :)
Hvis du fornemmer at han nogle dage er nødt til at sove 3 lure, så må du give ham den ekstra lur og så putte ham sent om aftenen. Den efterfølgende dag, må du så forsøge at følge den rytme du gerne vil have kørt ind. At det skrider den ene dag, betyder ikke at det også behøver skride den næste dag - prøv så vidt muligt at holde den samme rytme hver dag :)
Ellers ligner min plan jo rigtig meget din - så det er tidspunkterne der skal ændres lidt og jeg håber at du her har fået lidt idé om hvordan :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.