Annonce

Annonce

Svar: Sutteafvænning - med tvang eller med tid


11. februar 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære mor til barn, der bruger sut

Tak for dit brev - og lad mig lige starte med at slå fast, at jeg bestemt ikke er imod sutter. Der er både fordele og ulemper ved en sut og i visse situationer, vil jeg faktisk anbefale at man giver barnet en sut. Det kan f.eks. være spædbarnet, der ikke kan finde ud af at holde tungen ned og dermed svøbe om brystet - her kan en sut hjælpe. Det kan være barnet der har et meget stor suttebehov og hvor behovet ikke stilles via bryst eller flaske .. Eller det kan være barnet der foretrækker at sutte på tommelfinger, her er sutten også en god idé ...

For mange børn er sutten den kæreste ven og derfor naturligt også noget de har rigtig svært ved at slippe. Og jeg har den holdning, at når vi som forældre introducerer en sut for vores børn, lader den indgå som noget trygt og dejligt - ja så skal vi, når den skal fjernes, naturligvis gøre dette med respekt for barnet og barnets behov og ikke via tvang.

Derfor er det bedste udgangspunkt at barnet selv viser interesse og virker parat. Og det gør jeres datter ikke endnu. Hun er også kun knap 2.5 år og det er helt naturligt at hun har brug for sin sut.

Det bedste I kan gøre er at have lidt regler omkring brug af sutten. At den f.eks. kun bruges, når hun skal sove eller hvis hun er meget ked af det. At hun f.eks. ikke taler med sutten i munden, men at den fjernes, så man kan høre hvad hun siger og så den ikke påvirker hendes sprog. At den f.eks. har en fast plads, hvor den ligger og hvor hun så får den fra, når den er nødvendig.

Det er også rigtig fint at I bruger en putteklud, I kan evt. koble sutten på denne, for på den måde at lade kluden indgå som et fast ritual sammen med sutten. På den måde kan kluden tage over, når hun stille og roligt skal slippe sin sut.

Det er den daglige brug af sutten, ...


Annonce

... som kan risikerer at ødelægge tænderne og hos jer lyder det som om at sutten ikke bruges så meget. Hvis du er i tvivl om hendes tænder er påvirkede, så få tandlægen til at tjekke det.

Det er langt at foretrække sutten frem for tommelfingeren og hos jer lyder det som om at hvis jeres datter ikke får sin sut, så vil hun kunne begynde at bruge sin finger i stedet - og den kan I ikke fjerne og den kan påvirke tænderne rigtig meget. Derfor tænker jeg at I hos jer skal give det tid.

Måske vil hun være parat til sommer, måske først om et år - I må her forsøge jer lidt frem. Det kan være en god idé inden at læse lidt bøger for hende om at slippe sutten og I kan også overveje om sutten skal sendes til julemanden, hænges på et suttetræ, gives til tandlægen, byttes for et stykke legetøj eller lignende. Nogle gange er det godt med en sådan "gulerod", andre gange er det bedre at tage hende med i processen, lave en aftale omkring suttestop og så holde fast i at nu er det sådan. Hun kan selv være med til at smide sutterne ud og I skal naturligvis holde fast i at der så ikke købes flere - heller ikke, når I er oppe at handle :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er en god idé at minimere brugen af sutten op til at den slippes helt, så hun til den tid ikke får den om dagen men kun får den til putning om aftenen.

Mine egne piger har ikke brugt sut, de har fået den tilbudt, men har ikke haft behovet. Den yngste havde en kort periode, da hun startede i børnehave som 2 årig, hvor hun pludselig syntes sutten var spændende - de andre børn havde sut. Men på det tidspunkt kunne hun slet ikke finde ud af at sutte på den, men gumlede bare på den og så var interessen væk igen:)

Læs også meget gerne min artikel "Når børn bruger sut", som du finder i min artikelsamling.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt

Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.

Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.

Som grundudstyr til en nyfødt kan...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce