Svar: Vågner af lur, når tøjet tages af
Kære S
Tak for dit brev :)
Det vil være rigtig godt, hvis du nogle dage kan være hjemme. Din dreng sover jo godt, når I er hjemme og det er godt at holde fast i en rytme, hvor han får mindst en lang lur dagligt.
De dage, hvor du naturligt er nødt til at gå med ham, skal handle, i mødregruppe eller måske bare trænger til at komme lidt ud, ja så må du naturligvis gøre det og så må du prøve at lægge jeres aktiviteter, så han stadig får sovet. Da du er alene, er det naturligvis en ekstra udfordring for dig at få hverdagen til at hænge sammen, du kan jo ikke lige sende far i byen og blive hjemme med den lille ... Og derfor er det som det er - og det sker der ikke noget ved:)
Nogle gange kan det måske lykkes dig at få ham til at sove videre, hvis du ammer ham eller giver ham flaske. Det er helt naturligt at han vågner op, når du begynder at klæde ham af og fjerner hans hue. Her kan man nogle gange med held have bryst eller flaske parat og på den måde få ham videre i søvnen. Andre gange så når han at vågne for meget op og så går tidsplanen lidt i kludder, men det er okay. Det sker der ikke noget ved :)
Det kan også nogle gange hjælpe at fjerne tøjet gradvist, som du ...
... også forsøger - hvor du f.eks. prøver at fjerne huen lidt før I er helt hjemme, så han stadig trilles og på den måde holdes sovende. Og når du så kommer hjem, så løftes dynen og lidt efter, så lukker du op for ulddragten eller hvad han nu har behov for. Så det hele ikke sker på en gang ...
Det er rigtig dejligt at du kan mærke at der kommer mere rytme nu og jeg tænker at tiden også arbejder for jer. I takt med at han begynder med lidt skemad, får længere vågne perioder og søvnen naturligt ændrer sig, så vil jeres hverdag også begynde at se lidt anderledes ud og det bliver lettere at komme hjemmefra. Lige nu lyder det du fortæller meget fint og helt normalt for alderen :)
Han tager ikke skade af at den ene lur kun er på 45 minutter, hvis han så sover en længere lur også - det er helt okay :) Sammenlagt vil de fleste børn i din drengs alder have brug for 15 timers søvn i døgnet, ofte fordelt sådan at de sover 10 timer om natten og 5 timer i løbet af dagen - fordelt på 3 lure. Nogle børn sover naturligt lidt længere nattesøvn og lidt mindre om dagen og behovet kan også variere lidt fra dag til dag:)
Jeg håber du kan bruge dette videre og at det giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

