Brev:
Se til metoden
Hej Helen,
Tak for en dejlig og brugbar brevkasse, som jeg har fulgt med i et stykke tid. Og tak for gode bøger – har din bog om mad og dit barns udvikling, og er rigtig glade for dem :-)
Vi har den allerdejligste datter på 9 måneder, som trives rigtig godt. Vi er dog noget i tvivl om hvordan vi lære hende at falde i søvn selv, og sove videre om natten. Til hun blev 4 mdr. sov hun i vores seng imellem os, det fungerede rigtig godt. Tryghed har fra starten været rigtig vigtigt for os. Da hun var 4 mdr., og lå mere uroligt kom hun i egen seng, stående op af min side, med den ene side taget af, og sådan sover hun stadig.
Vi har et fast putteritual med godnathistorie i stuen, godnatsang på soveværelset, og så ammer jeg hende. Her falder hun som regel i søvn. Hun vågner efter ca. 35 min. ved søvnfaseskift. Her øver jeg at hun sover videre med så lidt hjælp som muligt - hånd på maven, siger beroligende lyde, vugger hende med hænderne, skifter stilling, giver sutten. Det lykkes nogle gange, andre gange bliver hun ked af det, da hjælper det at jeg ligger mig halvvejs ned i sengen, og holder hende tæt og vugger hende.
Hun vågner så mellem 2 og 4 gange inden jeg går i seng og 3-4 gange i løbet af natten, Jeg gentager ovenstående, når hun vågner om natten. Det lykkes som regel at få hende til at sove videre hurtigt, på nær hvis hun vågner fra 3-6 tiden, her ammer jeg hende så, og hun sover videre hos mig. Oplever ofte hun søger mig, og gerne vil putte om natten. Jeg ammer hende desuden når jeg selv går i seng.
I går besluttede vi at kaste os ud i at hun skulle falde i søvn selv, Vi havde set klippet om Oskar, og ville bruge ”Se til metoden”. Vi tændte en natlampe, jeg læste godnathistorie i sengen plus sang godnatsang, ammede hende med lyset tændt, og tog hende fra inden hun faldt i søvn. Hun blev med det samme ked af det, jeg puttede hende sagde godnat og gik ud. Hun blev meget ked af det. Far gik ind, hun var meget ulykkelig, utrøstelig, vi byttede, og jeg fik efter nogen ...
... tid beroliget hende ved at vugge hende. Hver gang jeg ville ligge hende ned skreg hun. Vi kunne høre på gråden at det ikke var en protesterende gråd, men at hun var bange, hun rakte ud efter os osv. Til sidst faldt hun i søvn kl. 22, og natten forløb som den plejede.
Det føltes meget forkert, og som du siger skal man ikke gå fra et ulykkeligt barn. Det føles som om der skal noget andet til. Hun er helt sikkert i separationsfasen. Og jeg vil så gerne hjælpe hende igennem den fase bedst muligt, og tænker at tryghed er så vigtig her. Jeg tænker også om jeg er blevet hendes søvnassociation, da jeg altid har lagt lige ved siden af eller hun har sovet hos mig. Samtidig med trygheden er det vel også vigtigt at hun ikke bliver uhensigtsmæssigt afhængig af mig? Og her er jeg i tvivl om hvornår grænsen går, og hvordan jeg bedst tager ansvar for det?
Far har aldrig puttet hende og været der om natten. Er det godt han kommer ind over nu, eller er der et andet tidspunkt der er bedre?
Ellers kan jeg tilføje at hun sover i sin dunipose- åben med en dyne. Hun har en klud og en bamse hos sig, dog ikke noget hun rigtig bruger. Hun sover også med sut. Det blev vist en lang smøre, håber den giver mening :-) Til slut skriver jeg vores dagsrytme, hvis det nu skulle have noget at sige…
- Vågner ml. 7:30 og 8:15, skiftes og får tøj på.
- ca. 8:30. Havregrød med æblemos, vand af kop.
- ca. 9:30. Frugtmos med tilskud, frugt i hånden.
- 10. Puttes til formiddagslur, sover oftest 35 min.
11:30. Frokost. Rest fra aftensmad. Fx lasagne eller boller i karry. Øver rugbrødshapsere med smøreost eller leverpostej, grøntsag som agurk eller peberfrugt i hånden.
13:30. Får en banan og puttes til middagslur. Sover 1,5- 2 timer, nogle gange med hjælp. (Vugges ved søvnfaseskift)
15:30. Flerkornsgrød med frugtmos og frugt i hånden.
17:30. Aftensmad. Det samme som vi får.
19:00. Tilbydes lidt grød.
19:30. Ammes og puttes til natten.
22:30. Ammes.
Ml. 3 og 6. Ammes og sover videre.
Mange hilsner L
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...