Annonce

Annonce

Svar: Første mad


12. februar 2013

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette

Tak for dit brev :)

Jeg vil begynde med at anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og guides igennem de første 18 måneder. Der er også et register, så du kan slå alle de forskellige fødevarer op, hvis og når du er i tvivl om, hvad din dreng må få :)

Jeg synes det er en rigtig god idé at give børn mad i hænderne, som de selv kan sidde og gumle og gnaske på. Det styrker deres mundmotorik, det giver dem smagsoplevelser og det fremmer deres lyst til at spise. Jeg er dog ikke tilhænger af Baby-led weaning, der går ud på at man helt springer grød og mos over og kun giver barnet mad i stykker. Det er vigtigt at barnet får skemad, fordi det sikrer barnet energi nok og dermed at barnet trives. Når børn er 6 måneder gamle, så har de brug for at få andet end modermælk og de har brug for energitæt mad, ligesom de har brug for at få mad nok. Deres evne til at koordinere hånd- øje og mundbevægelser er under udvikling og de får simpelthen ikke mad nok, hvis de kun får mad, som de skal spise selv.

Jeg anbefaler at man starter op med grød om dagen - f.eks. til frokost. I 5 måneders alderen kan gives grød af ris, majs, hirse, boghvede og quinoa. Der kan bruges lidt frugtmos som topping, så smagen varieres og der gives vand af kop.

Der gives ikke store mængder, ofte vil 1/2 dl. være nok og når dette fungerer fint, så tilbydes barnet mos, som så gives om aftenen. Mosen vil naturligt stille og roligt tage udgangspunkt i de grøntsager som I voksne spiser. I starten vil det ofte være kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli og ofte er det passede at starte op med ca 1/2 dl. mos. Efter 6 måneders alderen bliver tilbuddet noget mere varieret.

Det er vigtigt at holde lidt igen med skemaden. Nogle gange så åbner barnet munden og tager gladeligt imod og man fylder godt på, fordi man som forældre naturligt tænker at han skal have hvad han kan spise ... men ofte bliver det for meget, han kan føle sig presset og ofte giver det også urolig søvn. I starten skal skemaden ses mere som smagsprøver end som et måltid og det kommer ud over det vanlige indtag af mælk.

Derudover så anbefaler jeg at man forsøger at følge en fast plan, forsøger at skabe en rytme, hvor han får skemad, når han vågner og får mælk inden han skal sove igen. På den måde skabes bedst plads i maven til begge dele. I takt med at han bliver ældre, vil han naturligt kunne sidde i høj stol - måske kan han allerede nu? Og det vil være rigtig godt ...


Annonce

... at han sidder i stol ved bordet, når han skal spise.

Du må gerne give ham en gulerod eller et stykke agurk i hånden, som han kan sutte på. Brød, boller osv. bør han ikke få før efter 6 måneders alderen af hensyn til glutenindtaget. Og jeg anbefaler at man i 6 måneders alderen laver ristede rugbrødsbjælker - det gør at han vænner sig til smagen af rugbrød og samtidig har de en hård kant og en blød midte, som han vil kunne gnaske godt på. Bor du stadig i udlandet? I givet fald kan det naturligvis være svært at finde rugbrød ...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover lidt videre, får evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder

Formiddag 9: Ammes

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes skefulde grød, max 1/2 dl. evt med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Ammes


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover en powernap

Aften 18: Tilbydes små skefulde grøntsagsmos, max 1/2 dl. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster

Midt nat 03: Evt ammes

Med hensyn til rejse, når han er 9 måneder gammel, så kan dette sandsynligvis godt lade sig gøre. I den alder kan han drikke af en kop og han kan således godt undvære brystet i et døgn. De fleste børn vil på det tidspunkt have brug for 3 amninger i døgnet - ofte vil de ligge inden middagslur, aften og sen aften. Mormor kan give ham en kop lun mælk at sove på og hun kan naturligvis også prøve med en flaske - måske vil han til den tid acceptere den, det ved man aldrig. Og ellers kan han drikke vand og også spise lidt yoghurt, ost osv. så han på den måde stadig får sit behov for både væske og kalk dækket :)

Han vil naturligt være så lille, at han ikke forstår hvor du er og han vil ikke kunne forholde sig til at "mor kommer hjem igen i morgen". Han vil savne dig og det skal der naturligvis være plads til. Det kan også være at han vil virke afvisende, når I kommer hjem igen, fordi han på den måde vil vise dig, at han ikke syntes det var i orden, at du pludselig forsvandt ...

Det vil være af stor betydning at mormor plejer at passe ham og at de to kender hinanden rigtig godt. Det vil også være af stor betydning at storebror er der, så han spejler sig i ham. Hvis storebror virker glad og tryg ved at mor og far ikke er der, så vil lillebror naturligt også føle sig tryggere ved hele situationen.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce