Brev:
Ved hvad hun vil og temperament

Hej Helen
Min dejlige datter på 5 mdr ved hvad hun vil! Og det er jo i og for sig fint nok, jeg er bare i tvivl om hvordan jeg skal gribe det an.
Både hendes far og jeg har en del temperament, så det ville jo nok være underligt hvis vi fik et barn uden :-)
Nå, men hun er ekstremt dårlig til at ligge selv og lege, hun bliver mildest talt skide sur. Men jeg skal jo altså lige have lavet aftensmad og lign. Som jeg skrev i sidste brev er jeg jo selv med hende mellem kl 10-22 som oftest.
Har en skråstol (trip trap) som jeg forsøger at sætte hende i, men det gider hun i max 5 min, og helst hvis jeg står lige ved siden af.
Legetæppet gider hun også kun hvis jeg ligger nede ved siden af hende og aktiverer hende.
Jeg kan jo ikke have hende i bæresele hele tiden.
Jeg får det bare så dårligt når jeg nogen gange bliver nødt til at lade hende ligge og skælde ud fordi jeg altså lige skal ordne noget bestemt fx stege kød af på en pande.
Det skal lige siges at det er sjældent hun græder, hun skælder ud - MEGET højlydt! Græder hun, så tager jeg hende op med det samme.
Hun er generelt MEGET aktiv, og der skal helst ske noget hele tiden. Hun er også ret fremmelig motorisk virker det til, ...
... hun vil gerne op at sidde og hun prøver ihærdigt at få knæene op under maven når hun ligger på maven. Og så er yndlingsbeskæftigelsen at stå ved os og hoppe.. det kunne hun gøre dagen lang..!
Jeg tumler med hende, vender hende på hovedet flere gange dagligt, synger og laver fagter, viser hende hvordan det forskellige legetøj skal bruges - hun har lige i går fundet ud af hvordan man ryster en rangle.. Så det synes hun er vældig morsomt.
Men spørgsmålet er nu mest, hvor meget forstår hun? Jeg ved godt hun ikke kan finde ud af at tænke "hvis jeg græder, så kommer min mor og tager mig op".
Og hvordan skal jeg forklare min mand at der er forskel på at hun ligger og skælder ud på legetæppet og så at bruge "godnat og sov godt" metoden til at få hende til at sove. (Min mand synes det lyder vildt smart med den metode, men jeg nægter at bruge den, da jeg ikke kan se den gør noget godt - men han synes det er same same om hun ligger på legetæppet og skælder ud eller om hun ligger i sengen og græder om aftenen).
Hvis du har ideer til noget jeg kan aktivere hende med også, så kom endelig med det. Vi begynder til stimulastik sidst på mdr, så det håber jeg også hjælper lidt.
Med venlig hilsen
Sara
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.