Svar: Skemad, hvor meget?
Kære Camilla
Din datter er kun godt fire måneder, så det kan sagtens være at det er nok med en portion mos dagligt. Samtidig må det dog også tages i betragtning at hun spiser 2 dl mos dagligt (ud fra at du skriver at ud laver det på 100ml vand) og det tyder jo på at hun er god til at kapere skemaden.
Kommer du mælk i grøntsagsmosen? Jeg spørger fordi det jo også tæller med i regnskabet.
Den gule urin tyder, som du selv er inde på, på at din datter ikke får væske nok. En mulighed er at du laver grød til hende en gang dagligt og mos en gang dagligt. Grøden laver du ligeledes på mælk, som så tæller med i det samlede væskeindtag. Derudover er det en god idé at tilbyde hende vand eller erstatning af en kop, sammen med skemaden og ind imellem.
Hun kan godt drikke af en tudkop, men du kan ligeså godt forsøge at give hende ekstra væske af en almindelig kop eller hellere et snapseglas, da det er noget mindre i omfang og hun derfor nemmere vil kunne svøbe med munden om det.
Vællingen kan du bibeholde til natten, men om morgenen kan du i stedet give en almindelig erstatning, som ikke er helt så ...
... mættende eller i stedet udskifte vællingen med grød. I princippet er vælling jo en tynd grød og derfor kan hun lige så godt få en rigtig portion grød, hvis hun er sulten. Drejer det sig om tørst kan hun få almindelig erstatning og måske nå at få appetit igen til frokost, hvor hun så kan tilbydes grød.
Sålænge hun ikke er ældre end hun er, er hendes hovedbestanddel af kost fortsat mælk. Nu ved jeg ikke hvor meget hun vejer, eller om du ammer ved siden af, men et skud vil være at hun skal have ca 1 liter mælk i døgnet.
Det er bedre at tilbyde hende små men hyppige måltider, end få og store, for at hun bliver dækket godt nok ind.
En plan for dagen med to måltider kunne se sådan her ud:
Morgen: bryst eller flaske
Formiddag: bryst eller flaske
Frokost: grød og evt. bryst eller flaske
Eftermiddag: bryst eller flaske
Aften: grøntsagsmos, evt. frugtmos til dessert og evt. bryst eller flaske
Sen aften: bryst eller flaske
Nat: evt. bryst eller flaske
Hvis hun ikke kan tage flasken i forbindelse med et måltid, så er løsningen måske vand eller erstatning af et snapseglas.
Fortsat held og lykke med hende.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

