Svar: Vil pludselig ikke i bad
Hej med dig
Mange børn får perioder, hvor de ikke bryder sig om vand og hvor de protesterer højlydt over at komme i bad. Der er ofte tale om en fase, som man skal igennem og efter nogle uger, så går det bedre igen ...
Du nævner dog at jeres datter har været syg med forkølelse og jeg tænker at hun måske har haft øreproblemer og at det er opstået i forbindelse hermed. Jeg tænker at det måske hos jer handler om lyde. Hvis man har væske på ørerne, så opfattes lyde jo dæmpet, lidt ligesom når man har vat i ørerne og hvis væsken så forsvinder og hørelsen bliver normal, så kan lydende virke meget voldsomme - og på et badeværelse er lyden i forvejen ofte mere rungende. Så måske reagerer hun på lyden af vandet der fylder karret eller lignende og jeg tænker at I derfor kan prøve at fylde badekarret før hun kommer på badeværelset og ikke bruse hende over, men lade hende lege med vand, kander, bøtter osv. som ikke larmer for meget.
Det kan nogle gange også hjælpe med ekstra varme i rummet, så det føles ekstra dejligt at få tøjet af og komme i bad. Hvis hun fryser så er det naturligt ikke så rart at skulle bade.
Det er vigtigt at gøre hende så tryg ved badet som muligt. Og ofte gøres dette ved at ...
... lade badet foregå i små etaper - f.eks. ikke fylde for meget vand i karret, men sørge for at hun kan overskue det. Det kan være en god idé ikke at vaske hendes hår samtidig med at hun er i bad, passe på med brug af sæb,e der kan komme i øjnene osv. Så I forsøger at fjerne alt det hun kan synes er ubehageligt og i takt med at hun så atter bliver tryg, få puttet mere og mere på igen.
Det kan være en god idé med legetøj, badedyr osv. som afleder hendes opmærksomhed og som gør det spændende at være i badet. Det kan være en idé at prøve skumbad som skummer så meget at vandet ikke kan ses og som samtidig kan formes, blæses til osv. og er sjovt. Blæse sæbebobler for hende imens hun sidder i badet kan nogle gange aflede hende lidt og igen gøre badet sjovt.
Nogle gange hjælper det også at lade hende være på jeres arm og så tage brusebad sammen med hende og dermed holde en pause fra badekarret et par uger. Herefter vil hun måske være klar til badekarret igen. Andre gange er løsningen at gå i et stort badekar med hende, hvor I ligger sammen i badet og gør hende helt tryg igen - måske bedsteforældre har et badekar I kan låne ...
Jeg håber I hermed har fået lidt idéer med videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

