Annonce

Annonce

Svar: Urolig søvn


18. februar 2013

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Almas mor

Tak for dit brev :)

Når man kun er 2 måneder gammel, så har man rigtig meget brug for fysisk kontakt og nærhed, når man skal sove. Det bedste sted din datter kan sove er sandsynligvis i din favn eller hvis du ammer hende eller giver hende flaske. Det at være tæt på dig minder om tiden i livmoderen og når din lille datter ligger hos dig, så mærker hun din varme, din vejrtrækning, hører dit hjerte slå og det er alt sammen noget der gør hende tryg - netop fordi det er genkendeligt.

Når du putter hende til en lur, så er det vigtigt at lade mælk indgå som en fast del af hendes putteritual. Og du skal prøve at putte hende fra dig, før hun sover helt. Hun skal således ikke være vågen, men døsig. Du må meget gerne prøve at indføre sut, en putteklud, en måde du kærtegner hende på, luller hende i søvn på - her også meget gerne svøbe hende. Det at indføre små faste ritualer vil være rigtig godt med den alder hun har, fordi det på sigt vil blive genkendeligt og tryghedsgivende for hende. Hun bliver forberedt på hvad der nu skal ske og vil derved bedre kunne overgive sig til søvnen og også sove godt.

Prøv at skabe en rytme, hvor du f.eks. ammer hende, leger lidt med hende, hun bøvser osv. Så skifter du hende, svøber hende i et klæde og så ammer du hende igen - gerne fra modsatte bryst. Og herefter skal hun så puttes. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt, ligesom da hun lå i livmoderen, men nu er det et klæde der giver hende trygheden og det gør skiftet fra favn og ned i lift eller seng mindre voldsomt for hende.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og det er her du kan prøve at give hende en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Puttes hun i liften så sving liften stille og roligt frem og tilbage, lul hende i søvn med lidt vuggende bevægelser, det er helt okay med den alder hun har :) Hvis hun puttes i barnevognen, så tril denne lidt.

Nogle forældre oplever, at deres børn sover meget kortvarigt, vågner op og er kede af det. Hvis barnet altid sover meget korte lure hele dagen igennem og tydeligt ikke er udhvilet, når ...


Annonce

... det vågner, så kan det tyde på, at barnet har svært ved at skifte mellem et søvnstadie til et andet - at skiftet mellem søvnstadierne bringer barnet op i nærheden af vågen bevidsthed.

Jeres datter har en alder nu, hvor hun rent fysisk strækkes mere ud, hun begynder at slå ud efter ting hun ser og bruger sin krop mere og bedre. Og det er helt naturligt at hun nogle gange har svært ved at finde fysisk ro, både når hun skal overgive sig til søvnen, men også under søvn. Det er mororefleksen / faldrefleksen der går igang og her kan hun godt vågne op og græde. Du kender det måske fra dig selv, at du nogle gange, lige der, hvor du er ved at falde i søvn, så er det som om du falder og din krop spjætter. Sådan er det også for din datter og her hjælper svøbet og din nærhed hende igen til at falde til ro og komme videre i søvnen.

Det du har oplevet, hvor hun en dag græd da I var i byen hos en veninde, er også helt normalt. Hun har sandsynligvis været fyldt rigtig godt op med stimuli og har ikke kunne kapere mere og derfor har hun grædt. Hjemme igen, i de vante omgivelser, som hun begynder at fornemme mere nu, har hun naturligt atter været glad.

Det er sådan at din datter ikke har evnen til at lukke lyde ude endnu og fordi hun oplever verden lidt større og er mere bevidst nu, så bliver hun let overstimuleret. Derfor kan det være en god idé at medtænke, at hun har brug for ro i løbet af dagen og når hun græder, så er det tit fordi hun har fået for mange oplevelser.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når du hører radio, så synger du med på en sang, du godt kan lide, så kommer der noget du ikke hører, så siger de noget interessant som igen fanger din opmærksomhed og så er der igen noget du ikke hører ... Det er den evne din datter ikke har og det betyder at hun hører det hele.

Derfor er det vigtigt at man nogle gange stiller barnet afsides i liften, når det skal sove, så barnet f.eks. står i soveværelset, hvor der er mere ro og ikke sover i stuen. Det er også en god idé at man ikke har tv eller radio eller andet forstyrrende kørende hele tiden, så man på den måde hjælper barnet med at lukke af for lydende. Og hvis du skal lave noget som larmer, så er det også en god idé at lade lillepigen stå i haven og sove imens du gør det du nu skal .. simpelthen for at skåne hende, så hun ikke udsættes for mere larm end højst nødvendigt. Ligesom det kan være en god idé ikke at have for mange besøg ud af huset hver dag, men også have dage, hvor I "bare" er derhjemme :)

Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling".

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce