Annonce

Annonce

Svar: Spiser for lidt


18. februar 2013

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev :)

Det er helt normalt at børn omkring 1 års alderen ikke spiser så meget og ofte spiser mere selektivt. Din dreng vokser ikke så meget mere og hans naturlige lyst til at smage og putte alt i munden er mindre nu. Dertil kommer at han ofte gerne vil spise selv, men stadig nogle gange bliver for træt. Du skal derfor prøve at finde balancen mellem at han selv spiser og du supplerer med lidt på en ske eller gaffel.

Han er for lille til selv at spise med ske, men kan fint spise med gaffel og han kan også spise med fingrene. Det vil være rigtig godt at du prøver at give ham en gaffel i hånden, hjælper ham med at få maden på gaflen og lader ham selv komme gaflen i munden. Du kan sidde parat med en anden gaffel, som du kommer mad på og når han har spist af den ene gaffel, så skifter du til den anden osv. Så han på den måde selv spiser.

Han må også meget gerne bruge sine fingre og hænder og du kan med fordel, med den alder han har, prøve med både små hapsere og også større stykker. Nogle gange vil børn hellere spise af en ½ bolle eller et kvart rundtenom rugbrød end de vil spise brødhapsere og det er okay. Han kan på samme måde også få ½ hårdkogt æg, ½ frikadelle (kød eller fiskedelle) og lignende som han selv kan sidde med.

I det hele taget vil det være rigtig godt at du giver ham mere kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta osv. Gerne både til frokost og til aften, så hans behov for forskellige fødevarer dækkes den vej igennem. Det må gerne være rester fra aftensmaden, som du serverer igen. Og du kan også nogle gange supplere ham med grøntsagsmos fra glas, hvis det skal være let og praktisk.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine tider, ser således ud:

Morgen 7: Øllebrød, det er helt fint, hvis han spiser ca 1 dl. Tilbydes sødmælk eller letmælk af kop og på grøden.

Formiddag 8.30: ½ bolle med smør og ost. Ost kan gives i ...


Annonce

... stænger, som han selv kan sidde og gumle på. Tilbydes også frugtbåde og bær. Vand af kop.

Formiddagslur

Frokost 11-11.30: Kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Rester fra aftensmaden, rugbrødshapsere eller andet fiberholdigt brød. Gnavemad og hjælpes med at spise med gaffel og suppleres evt. med lidt på en ske. Evt. middagsret fra glas. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag: 15.30: Yoghurt med havregryn, som han er glad for. Suppleres gerne med frugt, vand af kop.

Aften 18: Familiemad - igen kød, fisk, ris, pasta, kartofler, grøntsager, sovs. Almindelige børnevenlige retter og han må få stort set alt. Mad i stykker - både små stykker og større stykker som han selv kan spise og suppleres også med mad du giver ham. Kartofler kan moses med sovs og det kan du give ham imens han selv spiser frikadellen. Vand eller letmælk eller sødmælk af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes her evt. lidt grød - måske vil han have det sidst på dagen, så du sikrer at han ikke går sulten i seng ...

Ammes og puttes til natten ca 19-19.30 som nu.

Amning sen aften/nat trappes ud - hvis du vælger at bibeholde en amning her, så skal amningen inden middagsluren fjernes. Du har sandsynligvis mere mælk end du lige tror - selvom du ikke har brystspændinger, så er der masser af mælk. Hvis ikke der var noget at komme efter, så ville han ikke ligge der ...:)

Du skal ikke fokusere så meget på mængden, men i stedet på at små hyppige måltider er vigtigt og godt :) Det gør således ikke noget at han kun spiser 4 bider brød, 3 pastaskruer og to skefulde frugtmos og tygger på en appelsinbåd, en frikadelle eller lignende - det er bedre end ingenting og hvis du sørger for at tilbyde lidt og tit, så får han nok hvad han skal have ...:)

Jeg håber ovenstående giver lidt ro med på vejen og lidt idéer til, hvordan du måske kan komme lidt videre :)

Fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Jeg beder dig om hjælp, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal stille op. Jeg har læst flere af dine råd på nettet og jeg syntes du er hamrende dygtig og har hjertet på rette sted.

Et kæmpe stort TAK fra en fan.

Rikke


Annonce