Svar: Natamning og mad
Hej med dig
Tak for dit brev og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig - selvom det er 3. barn, så er der naturligt rigtig mange spørgsmål der presser sig på, for børn og hele situationen er bare anderledes :)
Det lyder som om at jeres dreng er rigtig glad for skemaden og tager rigtig fint imod. I hvert fald, når der er tale om grød og ikke grøntsager :) Og det er helt okay. Du fortæller dog, at du er begyndt at tilbyde ham grød om aftenen og han spiser en pæn portion og ofte anbefaler jeg at man starter om dagen. Det er nemlig min erfaring at børn ofte sover mere uroligt og søger brystet ekstra, hvis de starter op med skemad om aftenen. Som forældre tænker man ofte at hvis barnet er fyldt rigtig godt op til natten, så må de sove godt, men ofte virker det modsat. Barnets mave og tarm arbejder på højtryk for at nedbryde føden og det betyder at barnet søger brystet ekstra - det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper føden videre på vej og samtidig har barnet naturligt et ekstra behov for væske.
Da I er inde i en rytme med skemad om aftenen, så synes jeg I skal bibeholde dette. Men jeg vil foreslå dig at du skærer lidt ned i mængden, så han ikke får mere end ½-¾ dl skemad af gangen og i stedet skal du så nu tilbyde ham to gange dagligt.
For at kunne undvære mælk om natten, så vil han naturligt også skulle have mælk nok hele dagen igennem og de fleste børn er 6 måneder før de kan springe natamningen over. I har således tid endnu, til at arbejde på at det skal lykkes:) At sove igennem, når man er 5 måneder vil være at sove ca. 4 timer uden mælk, at sove igennem, når man er 6 måneder vil være 5-6 timer uden mælk.
Det er en god idé at lade amning indgå som en fast del af det at skulle sove både dag og aften. Det vil derfor være en god idé at du nu forsøger at arbejde på en rytme, hvor han begynder at få skemad, når han vågner og få mælk inden han skal sove igen. På den måde skabes der plads i maven til begge dele og hans behov dækkes mere og mere om dagen.
Mit forslag til en ...
... dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng. Har ofte behov for en lille ekstra amning, når dagen begynder, det er en dejlig måde at vågne på.
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes ½-¾ dl grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 - tidspunktet varierer lidt efter, hvor lang en formiddagslur han tager og hvor sent den ligger.
Eftermiddag 16: Ammes
Powernapper ofte måske 20-30 minutter
Aften 18: Tilbydes ½-¾ dl grøntsagsmos, vand af kop. (se længere nede)
Ammes og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet varierer efter hans powernap om eftermiddagen.
Sen aften 23-24: Ammes
Midt nat 03: Ammes ofte også her. Og i 6 måneders alderen trappes denne amning så ofte ud.
Jeg vil anbefale at du prøver med en ren gulerodsmos eller prøve med en mos lavet af f.eks. gulerod og blomkål eller lignende om aftenen. Det lyder som om at din dreng godt kan lide den søde smag og gulerod har en naturlig sødme. Mange børn får kvalme af kartoffelmos og det kan være en god idé at forsøge uden grøntsager i starten. Du kan også prøve med mos fra glas eller frost, det er helt okay.
Det er som sagt en forudsætning for at kunne undvære bryst om natten at behovet for både mad og mælk/væske stilles dag og aften og de fleste børn vil naturligt i 5 måneders alderen stadig have behov for mælk om natten. Mælk er barnets hovedindtag og skal stadig fylde mest og det handler ikke kun om at give barnet mælk og dermed kalk, det handler også meget om at sikre barnet væske nok. Et så lille barn vil ikke kunne drikke nok af en kop og skal derfor have lov til at stille sit behov ved bryst (eller flaske).
Jeg vil anbefale dig at købe min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner og guides måned for måned igennem de forskellige faser i skemaden. Du kan også slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om, hvad han må få og hvornår :)
Rigtig meget held og lykke og fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

