Brev:
Ammestop i dagtimerne

Kære Helen,
Tak for en fantastisk brevkasse, som vi har brugt meget!
Først lidt baggrundsinfo om vores aktuelle situation:
Vores datter er netop startet i vuggestue, og stortrives der. Hun startede med fast føde, da hun var 6 måneder, hvilket hun har taget til sig med stor glæde, og har nærmest fra dag ét spist alt! Hun får tre fulde måltider om dagen + to til tre mellemmåltider. Jeg ammede hende fuldt ud indtil 6 måneder, og nu da hun er 8 måneder, ammer jeg hende morgen, sen eftermiddag, aften og nat. Jeg vil gerne fortsætte med at amme hende morgen og aften indtil hun min. er et år. Men uden natamningerne...
Hun har altid vågnet mange gange i løbet af natten, og lige siden fødslen drukket lidt men ofte. Men efter jeg er stoppet (langsom nedtrapning) med at amme om dagen, er hun begyndt at vågne hver/hver anden time om natten. Når jeg lægger hende til brystet, sutter hun måske to-tre gange for så at stoppe. Det virker således ikke til, at det er sulten, der vækker hende. Hun er vågen ca 20-30 min. ad gangen, for så at sove en times tid igen, hvorefter samme "rutine" gentager sig. Nedtrapning af amningen startede jeg med to uger inden, hun startede i ...
... vuggestue, så det er ikke udelukkende de mange nye indtryk derfra, der forstyrrer hendes nattesøvn.
Om aftenen bliver hun lagt i sin egen seng, hvor hun falder i søvn i løbet af ti minutter uden nogen form for gråd. Hun er aldrig - heller ikke da hun var spæd - faldet i søvn ved brystet, så i bund og grund er hun en meget nysgerrig pige, der registrerer alt og måske vågner meget let (?)
Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker om, hvad der kan skyldes hendes natteroderi? Og hvilke redskaber, du vil foreslå, der kan hjælpe hende til en bedre nattesøvn?
Jeg giver dig her vores daglige rutine, så du måske bedre kan give mig et svar:
7:30 vågner
7:45 havregrød med friskrevet æble + vand af kop
Amning
8:20 i vuggestue
10:00 frugt + vand af kop
10:15-11:30: lur
11:30 frokost (grøntsager, bulgur, couscous, linser etc) + vand af kop
13:00 frugt
14-15/16: lur
16:00 snack (yoghurt med banan) + frugt
Amning
18:30: aftensmad (grøntsager, bulgur, kød/tofu) + vand af kop
19:00 bad
19:30: puttes
Amning
23:00 vågner
Amning
01:00 vågner
03:00 vågner
Amning
04:00 vågner
05:00 vågner
Amning
....og rutinen gentages....
På forhånd stort tak.
Mange hilsner
Maiken
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.