Brev:
Sover ikke - 6 uger

Kære Helen
Jeg skriver nu til dig fordi lillebror er kommet til verden. Jeg havde en lyn fødsel på 2 timer, ingen komplikationer her og heller ikke under graviditeten. De første 14 dage sov han uafbrudt, kun vågen for at spise. Fra den ene dag til den anden var det så slut og så startede gråden fra 8-9 morgen til 23/24 aften og nej der er ingen pauser, for lillebror sover nærmest slet ikke, andet end om natten (og gudskelov for det). Vi har fået tjekket ham totalt igennem på børneafd. og de kan ingenting finde. Jeg ammer forøvrigt fuldt, så han får ikke andet.
Vi har haft ham til zoneterapi og kranio sakral. Men nu er vi kommet frem til selv, at han må græde fordi han er træt. Når han vågner efter natten er han nemlig glad 1- 1 1/2 time efter og så begynder han at græde. Vi kan ikke få ham til at sove og hvis det lykkedes vågner han 10 min efter og han er umulig at få til at sove igen. Vi har prøvet alt mulig mærkeligt, ligge ham i barnevognen og kører ham lidt frem og tilbage når han begynder at grynte lidt, nusse ham blidt, give ham sutten (den er han som regel ret sur på), nynne stille - der er intet der hjælper, han begynder og græde og er så efterfølgende meget vågen igen, men kun kort tid før trætheden melder sig igen og gråden igen starter.
Om aftenen lykkedes det mig nogen gange at få ham til at sove ved at amme ham i søvn og når han så vågner 10 min ...
... efter, så ligger jeg ham hurtigt til igen, derefter sover han så tungt, men kun hvis vi ligger i sengen og jeg ikke efterfølgende skal flytte på ham.
Idag har han været vågen fra kl 7 og i skrivende stund sover han endnu ikke (kl er nu 22) og i løbet af dagen har han måske sovet en halv time i løbet af hele dagen. Det skal lige siges at lange gåture med barnevognen eller kørerturer med bilen heller ikke virker!
I dag timerne spiser han hver 2. time, når han falder i søvn om natten sover han 4 - 5 timer, så ammer jeg og efterfølgende sover han så 2 timer af gangen .
Åh jeg håber du kan hjælpe , vi er alle meget meget trætte og aner ikke hvad vi skal gøre. Det er rigtig svært at få vores hverdag til at fungere, vi har også en dreng på 3, som jeg lige nu synes det går lidt udover. Jeg orker ikke tage i mødregruppe eller mødes med veninder og familie og hele min dag går ud på at få ham til at sove (hvis han så bare var vågen uden at være træt, så kunne man da foretage sig ting) lige nu ordner jeg vasketøjet efter han sover dvs. Nærmest om natten :/
Hvorfor kan vores lille trold ikke sove og hvad kan vi dog gøre - har han ikke brug for mere søvn? Han virker rigtig træt synes vi - men når jeg læser rundt på nettet bliver jeg helt i tvivl, men han græder jo så meget, har ofte sorte render under øjnene og røde øjne :/
Hilsen fra en meget træt og opgivende lille familie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to