Svar: Soverutine
Kære Malene
Tak for dit brev :)
Det er helt naturligt at lillepigen har sværere ved at sove, når der er gæster og det kan godt være at du i disse situationer er nødt til at amme hende i søvn, for på den måde at "tvinge" hende til at overgive sig til søvnen. Hun er naturligt ekstra opmærksom på verden nu og vil gerne følge med i det hele og det gør det ekstra svært for hende at koble fra, det er svært at sige farvel til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen.
Det er som udgangspunkt rigtig fint at hun kan ammes og beroliges i dine arme og derefter lægges i seng og I må gerne beholde dette ritual, men som sagt vil det måske være nødvendigt at amme hende i søvn i din seng, når I har gæster. Du kan herefter lade hende ligge i din seng, naturligvis sikre at hun ikke kan trille ud af sengen og komme til skade og så kan du sen aften amme hende igen og derefter flytte hende til egen seng, når du selv går i seng :)
Hvis I gerne vil arbejde på at hun puttes direkte i egen seng efter amning, så vil det ofte være en god idé ikke at putte hende fra din favn og ned i seng, før hun næsten sover helt. Hun skal være døsig - altså ikke vågen, men næsten sovende. Det vil sige ...
... at du skal amme hende og se på hende og lige der, hvor øjnene kører rundt i hovedet og hun tydeligt har svært ved at holde dem åbne, lige der, hvor hun registrerer at hun bliver flyttet fra din favn, men stadig er træt nok til at sove videre, lige der skal du flytte hende.
Det vil sige at du ammer hende, hun sover næsten, flyttes forsigtigt, gerne med en klud der dufter af dig og måske en sut, fra dit bryst og ned i sengen. Stå ved hende, hold dine hænder på hende, så hun kan mærke at du er der, mærke varmen og tyngden fra dine hænder og lul hende så i søvn. Så hun på den måde lærer at falde i søvn i sengen og ikke i din favn, men stadig med masser af nærhed.
Når hun bliver 12-18 måneder, så vil man ofte kunne begynde at putte hende med f.eks. godnathistorie, sang, puttebamse, der begynder at fungere som substitut for dig osv. Og hvor hun på den måde naturligt vil være mere vågen når hun puttes. Men stadig have brug for masser af nærhed, fysisk kontakt og brug for at man sidder hos hende, taler dagen igennem, læser lidt osv. og igen hjælper hende med at koble fra overfor dagen og alle oplevelserne :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.
Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.

