Brev:
Svært ved at falde i dyb søvn

Hej Helen.
Jeg har læst de to nylige breve om urolig søvn hos babyer på 2-3 måneder, og i virkeligheden er mit spørgsmål nok overlappende, men så alligevel ikke helt...
Jeg har en dejlig lille datter på 11 uger (i morgen), og hun har netop det problem, der omtales i de andre breve om urolig søvn - hun falder fint i søvn typisk hos mig, jeg lægger hende fra mig og også vågner hun kort efter, hvilket vil sige inden for en halv time. Det er et problem om eftermiddagen og når hun skal sove til natten. Når hun vågner, er det fordi hun ligger uroligt, vrider hovedet frem og tilbage og fægter med arme og ben.
Om dagen:
Hun sover som regel en lang lur om formiddagen på 3-4 timer i barnevognen. Her er hun oftes nem at putte, falder hurtigt i søvn og sover uden man høre noget til hende de 3-4 timer. Men resten af dagen kan vi ikke rigtig få hende til at sove mere end 45 minutter og tit mindre. De korte lurer tager hun ca 2-3 af om dagen. Jeg synes ikke, hun virker udhvilet efter de korte lurer, men måske er det bare, fordi man synes, hun skal have brug for at sove lidt mere.
Om aftenen:
Et sted mellem 20 og 22 alt efter hvornår hun ellers har sovet, begynder vi at prøve at putte hende til natten, og her er det det samme, der gentager sig. Hun falder i søvn hos mig, men vågner kort efter. Derefter plejer min mand så at gå med hende i hendes voksipose. Så kører det lidt frem og tilbage med, at hun falder i søvn og vågner igen. Indtil for en uges tid siden kunne han efter et par turer få hende til ...
... at falde godt i søvn, så hun sov en del timer, men den sidste uges tid ender det nærmere med at hun græder og vi må tage hende op. Hun falder så først rigtig i søvn, når jeg går i seng, og hun ligger ved mig og spiser. Der skal hun også lige falde i søvn, vågne og spise et par gange, før hun rigtig sover.
Om natten:
Hun vågner et sted mellem 1 og 4 gange, får mad og falder i søvn igen. Synes dog også hun i løbet af den sidste uge er blevet meget mere urolig om natten og vågner flere gange.
Jeg synes specielt aftenerne er et problem, så jeg sørger nok mest et råd til at få hende til bedre at falde i søvn om aftenen. Mere konkret har jeg nedenstående spørgsmål:
Skal vi prøve at ændre på hendes korte lurer, ved at prøve at få hende til at sove videre, når hun vågner eller måske forkorte formiddagsluren, eller skal vi bare acceptere at det er hende sovemønster lige nu?
Er den urolige søvn kun en periode? Noget hun selv kommer over?
Skal jeg være bekymret over at hun bedst falder i søvn ved mit bryst? Vi har prøvet, det her med at lægge hende, når hun er lige ved at falde i søvn, men det ender med hun græder rigtig meget.
Hun vil ikke tage sut, men bliver meget ked af det, når vi prøver at give hende den. Vi har prøver flere typer. Jeg synes, der er mange fordele ved sut og vil gerne have hun lærer det. Nogle gode råd? Er der et tidspunkt, der er bedre end andre eller andet? Er det simpelthen for sent at lære hende at tage sut?
Håber du kan komme med lidt råd.
Venlig hilsen
Anne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.