Svar: Vågner op mange gange om natten og skriger
Kære M
Tak for dit brev og velkommen til - og hvor er det trist at høre, at I forældre har valgt at blive skilt. Det kan ikke være en let beslutning med to så små børn ..:)
Der er for mig at se ikke tvivl om at jeres datter er påvirket af uroen, som skilsmissen, flytning fra hinanden osv. giver. Og det er rigtig godt at I har taget konsekvensen af dette og derfor valgt at hun lige nu sover hos mor og er på besøg hos far. Hvornår hun vil være klar til at også at sove hos far, må tiden vise, lige nu lyder det som om at hun har brug for dig, brug for at sove hos dig - og det behov må I imødekomme.
Jeg er nok der, hvor jeg tænker at jo mere nærhed du giver hende, jo bedre er det. Hun er igang med separationsfasen, hun er igang med at øve sin selvstændighed, finde ud af at være mere og mere sig selv, udforske verden mere og mere på egen hånd og for at kunne gøre dette, er hun nødt til at være fuldstændig sikker på sine forældre. Hun er nødt til at vide, at den sikre base netop er en sikker base, så hun hele tiden kan vende tilbage, blive tanket op og atter få mod på at kravle ud i verden, begynde at rejse sig ved tingene, tage små skidt osv. på egen hånd.
Jeg tænker at du skal se det lidt som at hendes "mor-depot" skal fyldes op. Så hun har noget at tære af, når hun ikke er sammen med dig. Og derfor er det ekstra vigtigt at du bruger tid sammen med hende, når hun skal sove. At du prioriterer at være der, holde i hånd og vise hende at du netop er der.
Hun er stadig så lille at hun ikke ved, hvor du er, når hun ikke kan se dig. Hun forstår ikke når du går, at du går lige ind i værelset ved siden af. Når hun ikke kan se dig, så føler hun sig naturligt forladt og alene. Måske er hun også i dagpleje eller i vuggestue i løbet af dagen og oplever her også at være adskilt fra dig - og samtidig så oplever hun at I forældre ikke er sammen, at storebror nogle gange er der, og andre gange ikke er - det er naturligt forvirrende for hende og netop her, viser hun tydeligt behov for sin mor - og det skal hun have lov til. De fleste børn er omkring 16 måneder før de begynder at få lidt hjernemæssig bevidsthed om at vi stadig er der, selvom vi ikke kan ses.
Stille og roligt - ofte mellem 12-18 måneders alderen vil du naturligt kunne begynde at indføre en puttebamse eller lignende. Den vil kunne fungerer som substitut for dig og dine hænder, hun kan nulre sin næse, putte sig med den, kramme den osv. og selv styre sit behov for den - det kan hun jo ikke med dig :) Og den kan følge hende, så hun altid har den hos sig, uanset om hun er hos dig, hos far, i vuggestue eller andre steder. På den måde kan ...
... den være et fast holdepunkt, noget genkendeligt og trygt, som hun kan have rigtig meget glæde af.
Når hun vågner om natten og græder, så er det rigtig vigtigt at du er der for hende, trøster hende og beroliger hende. Og måske skulle du lige nu lade hende sove ved siden af dig i dobbeltsengen, så du med det samme du mærker at hun bliver urolig, kan lægge en hånd over på hende og give hende tryghed og trøst. Hun må ikke føle sig alene, men skal kunne mærke at du er der.
Når det er sagt, så skal du naturligvis også sikre at hun ikke vågner og græder, fordi hun er syg, har ondt i ørerne eller lignende, som naturligt også kan give gråd og skrig om natten. Det er vigtigt at sikrer at der ikke er en fysiologisk årsag til at hun bliver så ked af det og i givet fald, skal dette jo naturligvis behandles.
Du må gerne prøve at give hende lidt mere mad i løbet af dagen og også meget gerne prøve at indføre en godnatgrød, som måske vil give mere ro om natten. Den skal ikke efter badet og ikke som du forsøger lige nu før badet ...:) Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 07: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.
Mellemmåltid 8: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur ca 8.30 som nu
Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskeligt pålæg, eller varm mad til frokost. Skal have kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. Kan få rester fra aftensmaden, vand af kop.
Mellemmåltid 12.30: Banan og en kop lun sødmælk
Puttes til middagslur 12.30-13 som nu
Eftermiddag 15.30: En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos eller ligende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt.
Aften 17.30: Aftensmad som du selv spiser - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. almindelige børnevenlige retter, vand eller sødmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød kl ca 19
Flaske og puttes herefter til natten ca 19.15-19.30
Sen aften 23: Flaske med mme og sover uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen starter med grød
Som du kan se af planen så ligner den meget din, der er ganske få ændringer. De lyder også rigtig fint med de to lure dagligt - en formiddagslur og en middagslur.
Sammenlagt vil de fleste børn i din datters alder have brug for 14 timers søvn i døgnet, ofte fordelt sådan at barnet f.eks. sover 11 timer om natten og 3 timer fordelt på to lure i løbet af dagen. Nogle børn sover naturligt lidt mere om dagen og en kortere nattesøvn og andre gør omvendt, men det er et gennemsnitligt behov.
Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej :)
Fortsat held og lykke med det hele ...:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gylp
Når barnet spiser, sluger det ofte lidt luft, eller kommer til at spise for meget eller for hurtigt. Det resulterer i, at barnet ofte gylper efter et måltid, og det er helt normalt. Ofte er det, når barnet bøvser, at der kommer lidt mælk med op.
Hvis dit barn får flaske, kan du forsøge med en anden type flaskesut. Hvis hullet er for stort, så løber mælken for hurtigt. Du kan også forsøge at ændre spisestillingen, så dit barn sidder mere lodret, når det får mad.
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre

