Annonce

Annonce

Svar: Svært ved at komme af med sin afføring


22. februar 2013

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med jer

Tak for jeres brev - det er godt I skriver, for det er naturligvis synd for jeres lille dreng, at han skal have så svært ved at komme af med afføringen.

Rigtig mange børn får problemer med afføring i 2 års alderen og forklaringerne er flere:

Man ved at der sker nogle fysiologiske ændringer i tarmen i 2 års alderen og det kan naturligt spille ind.

Børn i denne alder skal ofte huskes på at drikke lidt ekstra i løbet af dagen, så man sikrer sig at de ikke mangler væske og derfor får hård mave.

Børn i denne alder spiser ofte selektivt, visse fødevarer vælges fra og det er vigtigt at spise varieret, for at holde maven igang naturligt.

Børn i denne alder begynder naturligt at få en interesse for deres vandladning og afføring, for kroppen i det hele taget, at der er forskel på piger og drenge osv. Og mange børn vil naturligt også finde ud af at de kommer noget ud af numsen. Nogle børn synes det er spændende, men også lidt skræmmende og de bryder sig ikke om at have afføring, de ser det som en del af sig selv og vil ikke give slip på det.

De bliver på samme måde meget opmærksomme, hvis de f.eks. har fået en lille rift, hvis numsen er rød eller irriteret og de begynder at koble tingene sammen. Det betyder at de holder sig, for det er ikke rart at have afføring og netop derfor kommer ofte en ond cirkel, hvor barnet holder igen, afføringen bliver hårdere og det er sværere for barnet at komme af med, så barnet holder sig mere og mere og problemerne bliver forstærket ...

Og så er der også børn der f.eks. får en streptokokinfektion omkring anus - det hedder en perianal streptokokinfektion - , som gør ondt, barnet holder sig og problemet bliver værre. Det kunne måske være en idé at ...


Annonce

... drøfte dette med jeres læge, for at jeres dreng kan blive behandlet. I skriver at han har rød numse og hvis I kan se en skarpt afgrænset rødme omkring endetarmen og evt. også se sårdannelse eller betændelse, så kan det være en streptokokiinfektion. Lægen kan pode for at se om det er tilfældet og det behandles med antibiotika.

Det er rigtig godt at I nu giver jeres dreng movicol, så han kan komme af med afføringen uden at opleve det ubehageligt. Og det er vigtigt at I også forsøger at holde maven igang naturligt via mad og drikke.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Nogle gange kan det hjælpe ham, hvis han kan sidde med benene bukket. Hvis han således skal sidde på toilettet på et toiletsæde, så kan det være en god idé at I sidder foran ham og lader ham hvile med fødderne på jeres lår imens han presser - og I kan så samtidig betrygge og berolige. Laver han i bleen, så kan det nogle gange hjælpe at lade ham sidde med benene bukket og uden støtte under numsen, som hvis man skulle lave i skoven ... Det lyder som om at I skal prøve at undgå at løfte ham, da han ikke bryder sig om dette. Prøv i stedet om I kan hjælpe ham, støtte og opmuntre, uden at han behøver blive løftet, men så han stadig føler at det er ham, der har styr og kontrol over tingene.

Det vil også være en rigtig god idé at læse bøger om emnet - både renlighed og det at gå på toilettet, men også gerne læse om afføring hos både mennesker og dyr, så det bliver så naturligt som muligt. Der findes f.eks. bogen "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved". Der er også bogen "Må jeg kikke i din ble?". Det er en lille billedbog, der handler om en mus, som kikker i alle de andre dyrs bleer.

Jeg håber I kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce