Svar: Stærk tilknytning til mor
Kære S.
Tak for dit brev :)
Dejligt at høre at I har fundet ud af en løsning med vuggestuen og at jeres datter lyder til at trives bedre der nu :)
Det er rigtig dejligt at du og din datter er tæt knyttet til hinanden og det er helt normalt at hun f.eks. foretrækker at blive puttet af dig. Det er dog også vigtigt at far har mulighed for at komme på banen og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig omkring dette.
For det første er det rigtig vigtigt at putteritualet bredes ud, så far deltager mere og mere i alt det der føre op til putning, fordi han således bedre vil kunne overtage selve putningen, hvis du ikke er der.
Det betyder at far f.eks. hjælper hende med aftensmaden, at det er far der giver hende aftenbad, frotterer hende i håndklædet, smører hende med creme osv., sidder i køkkenet sammen med hende, hvis hun får en godnatgrød eller lignende inden hun skal sove - jo mere tid de to bruger sammen inden hun puttes, jo bedre er det, jo lettere vil hun naturligt accepterer at far også putter.
Samtidig tænker jeg også at det er vigtigt at I naturligt deltager i putningen begge to og at I viser hende, at det er vigtigt og naturligt at hun siger godnat til jer begge. At hun kysser begge godnat, at I begge læser for hende, taler dagen igennem osv. og så skal hun naturligvis have lov til at have sin mor, lige der, hvor hun har brug for dig, for at kunne overgive sig til søvnen og hvis du er hjemme. Det vil virke mærkeligt at du er der og du så ikke vil sige godnat, så på den måde skal putningen ikke blive en kamp, men far skal stille og roligt være en naturlig del af det ritual I har.
Jeg tænker også at det er meget vigtigt hvad signaler du sender overfor far. Hvordan reagerer du, hvordan har du reageret de sidste to år når far har forsøgt at komme på banen? Det har naturligvis noget at sige i forhold til hvordan jeres datter reagere nu. Det er vigtigt at hun mærker at du bakker op om at far sagtens kan. Det er vigtigt at hun oplever at du synes det er en god idé at far gør rigtig mange ting i hverdagen og at hun således ikke kan "spille jer ud" mod hinanden.
Måske har du gjort næsten alt, nogle gange måske taget over, fordi hun er blevet ked af det, far har måske opgivet, måske ligger det ligesom i luften at det hele fungerer bedre, hvis det er mor, der gør tingene ...? Og disse signaler mærker ...
... jeres datter naturligvis. Hun mærker at du tager over og føler at det er rigtigt at mor kan bedst. Hun mærker at far bliver usikker og måske ked af det, at han trækker sig .. Hun mærker alle de signaler I sender.
Derfor betyder det rigtig meget at I ikke kun i forhold til putning, forsøger at deles om tingene, men at I generelt i hverdagen forsøger at vise jeres datter at far kan ligeså godt som mor. Og det er her vigtigt at du siger det højt "jeg er lige her, nu hjælper far dig", ligesom far kan sætte ord på "nu hjælper jeg dig, du får mor igen lige om lidt". Og far skal naturligvis signalere ro og overblik - "jeg kan sagtens hjælpe dig, jeg har helt styr på det" - for naturligvis kan han det.
Det kan være en rigtig god idé at far og datter laver flere ting sammen i løbet af dagen, at de to f.eks. tager op for at handle, at de går en tur, at de tager i svømmehallen - hvad de nu kan finde på at lave i løbet af dagen - uden mor. Netop for at de naturligt finder ud af at de kan sammen og for at styrke deres fællesskabs følelse, så jeres datter naturligt også kan undvære mor, når du en aften ikke er hjemme. Det betyder også at far ikke behøver gøre alt på din måde, men at de to måske skal finde en anden måde, en måde som er for de to.
Jeg tænker derfor at lige nu er det ikke et spørgsmål om at tage kampen om putning men om at I prøver at lade far deltage mere og mere aktivt i alt det der skal gøres i hverdagen omkring jeres datter, hvor I måske er kommet ind i nogle rutiner og vaner, hvor du nogle gange tager for hurtigt over eller bare gøre tingene ... :)
Det er også rigtig vigtigt at I forældre viser at I er glade for hinanden. At I prioriterer at kysse, knuse, kramme, holde i hånd osv. Så jeres datter ser at I betyder noget for hinanden. Nogle gange vil hun måske protestere, når far kysser dig - men det må han godt og det skal I holde fast i. Ikke skælde hende ud, men invitere hende med, kysse og kramme hende, og holde fast i at I er en tre-enighed (fire-enighed, for der er vist også en storesøster) og ikke kun dig og hende. Så det bliver synligt igen, at du vil far og han skal være der :)
En ny seng på eget værelse kan måske godt være en løsning i forhold til at få skabt nye putterutiner, hvor far naturligt så også kommer mere på banen :)
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!