Svar: Sport
Hej med dig
Tak for dit brev, jeg vil gerne dele lidt tanker med dig :)
Som udgangspunkt synes jeg, at det er en rigtig god idé at lade sit barn gå til en fritidsinteresse uden for skolen - og hvad det skal være, afhænger af det enkelte barn. Man kan gå til sport, man kan også gå til musik, eller man kan f.eks. gå til spejder.
Hvis fritidsinteressen er sport, så er det vigtigt at finde ud af, hvad type sport der passer til ens barn og ens barns temperament. Og her går rigtig mange børn jo til fodbold - hvilket man tydeligt mærker i skolen, fordi der spilles fodbold i frikvartererne og fodbold fylder generelt meget ... der er således mange fordele ved at kunne spille fodbold.
Men når det er sagt, så er fodbold også nogle gange en lidt svær sport forstået på den måde at der er rigtig mange børn, som løber rundt på banen, kæmper om bolden og det er lidt kaotisk. Når man skal vælges til hold, så er der også en risiko for at "de gode" bliver valgt først og der sker således let en udelukkelse af nogen eller en degradering af nogen, hvilket naturligvis ikke er særlig rart eller særlig godt. Og det er aldrig rart at være den sidste der bliver valgt til et hold ..
Og det kan jo godt være at jeres drengs temperament er til noget andet, hvor det er knap så kaotisk og jeg synes et eller andet sted, at det kunne være en god idé at lade ham opleve, hvad muligheder der ellers er. Håndbold kan måske ...
... virke ligeså kaotisk som fodbold, men der er mange andre gode muligheder. Man kan jo gå til svømning, hvor man er sammen med de andre, men svømmer selv og svømmer sin egen bane. Man kan gå til tennis eller badminton, hvor man ofte er sammen to og to. Man kan også gå til gymnastik, hvor der også er forskellige muligheder f.eks. spring gymnatstik, hvor man bruger redskaber. Man kan gå til trampolinspring, man kan gå til dans - igen er der her forskellige muligheder, man kan f.eks. vælge at danse hip hop. Man kan gå til Jiu Jitsu eller andre lignende former for kampsport.
Der er rigtig mange muligheder og I skal naturligvis prøve at overveje, hvad I tror jeres dreng vil være glad for, - hvad der passer til hans temperament og hans evner. Og når I så har overvejet dette, så kan I prøve at præsentere ham for nogle af sportsgrenene. Og lade ham se, hvad det er. Hvis I tænker at Jiu Jitsu måske var noget for ham, så kan han jo møde op til træning en dag sammen med jer og være tilskuer, tale lidt med træneren osv. og se om det mon er noget.
Jeg tænker at det er synd at vælge fodbolden, hvis andre typer af sport ville være noget som egentlig passede bedre til ham og hans temperament. Jeg tænker at han skal have chancen for at se, hvad muligheder der ellers er og hvis han så vil spille fodbold igen, så kan han bedre træffe det valg ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

