Annonce

Annonce

Svar: 3 ugers ferie med baby på 6 mdr.


25. februar 2013

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære Matthieus mor

Tak for dit brev :) Det lyder dejligt med ferie i Frankrig :)

Med hensyn til bilturen, så kan det være en rigtig god idé at køre meget tidligt om morgenen, så I kan få lagt nogle timer og kilometer bag jer, hvor jeres dreng starter med at sove i bilen. Når han så vågner, så vil det sandsynligvis være tid til en god lang pause, hvor I kan spise morgenbad, han kan ligge og tumle på et tæppe, bruge sig selv motorisk og mentalt og derefter kan I så køre igen og han kan sove sin formiddagslur i bilen.

I må gerne køre med ham, når han sover og I må netop gerne udnytte at køre, når han sover. Du kan en gang imellem liste en hånd ind under numsen på ham, så du ændrer lidt på hans stilling, så han ikke for tryk af at sidde længe. Vi andre vil naturligt også ændre på vores stilling løbende, når vi sidder i en bil og han vil ikke selv være i stand til dette og derfor må du hjælpe ham med stillingsskift jævnligt. Og så skal I holde nogle gode lange pauser, når han er vågen, hvor han så vidt muligt ikke skal sidde, men kan være aktiv og bruge sin krop. Hvor lange pauserne skal være må afhænge af hvordan han virker og hvad behov han har.

Det vil kræve at I ikke stresser, men tager jer den tid der nu engang er nødvendig. Alternativet kan være at flyve til Frankrig og så leje en bil og køre rundt der, hvor I vil hen, så I ikke har så mange timer på motorvejen ...

Underholdning kan være svært for sådan en størrelse, for han vil sandsynligvis ikke acceptere at sidde vågen i stolen så længe som det er nødvendigt. Han vil bruge sin krop og bliver irriteret over at være spændt fast. Og derfor er det vigtigt med pauser undervejs, hvor han netop kan bruge sig selv og ikke skal sidde og hvor han kan få lidt mad osv.

Han kan godt i 6 måneders alderen få lidt bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden som han kan sidde og gumle lidt på. Det vil sandsynligvis kunne aflede og underholde ham lidt. I kan også købe et frugtnet, det laver blandt andet Nuby. Og Semper laver også "frugt smoothies" i en pose, som han også kan sidde og sutte på, måske med lidt hjælp fra dig.

Ellers er rangler, bidedyr, ...


Annonce

... tøjdyr, kantet bold, bold af stof, bold med vand, aktivitetscenter, køkkenting, papbøger, synge og bruge fagter noget som måske kan underholde ham lidt. Du kan også købe et tæppe med forskellige lommer og måske et spejl, som kan sættes op foran ham. Det må naturligvis ikke påvirke dit udsyn til ham eller udsynet og trafiksikkerheden.

Han kan godt få mad fra glas og grød og mos som du laver med kogt vand osv. Men hvis I har mulighed for at give ham hjemmelavet mad også, vil det være rigtig godt. De fleste færdiglavede produkter bør suppleres med hjemmelavet mad.

Vand bør købes på flaske - han bør ikke få vand fra vandhanen. Og I kan medbringe en el-koger til rejsebrug. I den kan I så koge vand til flasker og den modermælkserstatning han har behov for. Hvis I en dag er ude at vandre, så må I have mme med på brik, så han stadig kan få sin mælk. Brikkerne kan I bære på kroppen, så får den naturligt kropstemperatur og behøver ikke blive varmet yderligere inden de gives.

Du kan sagtens købe en elkedel til 12 volt, så du kan koge vand til flaskerne i bilen. Du bør ikke opvarme mælk, men bør koge vandet, afkøle og derefter iblande modermælkserstatningspulveret og give flasken. Så kan I også lave te eller kaffe til jer selv :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Med hensyn til bærestol eller f.eks. en ergobaby bæresele, så er dette naturligvis en mulighed, hvis I skal ud at vandre en dag. Jo bedre barnet sidder, det vil sige jo mindre belastning der er på halebenet og ryggen, og jo mere vægten er fordelt over hele numsen og lårene, ud til knæene, jo længere tid vil jeres dreng kunne sidde.

Ligesom I bilen så gælder at du en gang imellem skal lette lidt på ham, så han får hjælp til at flytte lidt stilling og I skal også holde pauser, når I fornemmer at han har brug for det og bruge tid på pauserne, så han der får brugt sig motorisk, triller, sparker med benene, ligger på maven osv.

Det er også vigtigt at I, hvis I har kørt meget en dag eller været ude at vandre en dag og han derfor har siddet meget, at I så holder pause derefter, hvor han så ikke sidder, men i stedet ligger og tumler på et tæppe :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce