Svar: Vuggedød
Hej med dig
Hvor dejligt at høre, at I nu alle sover langt bedre :)
Risikoen for vuggedød falder i takt med at barnet bliver mere og mere motorisk og selv kan flytte på sig. Og de fleste børn vil i 6 måneders alderen være rigtig gode til at trille, dreje sig osv. hvorfor risikoen for vuggedød også falder efter 6 måneders alderen.
Jeres dreng lyder til at være rigtig godt med motorisk og lyder til at være meget aktiv. Det er helt normalt at han stadig kan have svært ved at skifte stilling under søvn og det er vigtigt og helt naturligt at du hjælper ham med dette. Han har ligesom vi voksne brug for stillingsskift, når han sover.
Det anbefales at børn sover på ryggen. Risikoen for vuggedød 10 gange højere, ...
... hvis barnet sover på maven, end hvis det sover på ryggen. Hvis barnet sover på siden er der dobbelt så stor risiko for vuggedød. Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet at når spædbarnet selv kan vende sig og også gør det i søvne, så må barnet gerne sove videre på maven.
Jeres dreng kan endnu ikke vende sig helt, når han sover, men hjælpes om på siden og sover derefter videre. Han ligger i sin egen seng, han har sin egen dyne, han sover i samme rum som jer - det lyder alt sammen rigtig fint. Men det er naturligvis altid et individuelt skøn og du kender ham bedst. Hvis du vil være 100 % sikker, så bør han sove på ryggen stadigvæk - indtil han også selv kan vende sig i søvne :)
Jeg håber du kan bruge dette videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

