Brev:
Grådtyper
Hej Helen
Jeg skriver fordi jeg bliver så handlingslammet i forskellige situationer, når min søn begynder at græde, og bliver i tvivl om, hvad løsningen bør være, sådan så både han og jeg igen kan acceptere situationen.
Som udgangspunkt har jeg det sådan at han selvfølgelig skal trøstes, da det er fordi noget er forkert efter hans mening. Der er dog situationer, hvor jeg føler at han selvfølgelig ikke skal bestemme og så bliver jeg itvivl om, om løsningen bør være "at lade ham græde".
Vores søn bliver 1 år om en uge, så hvad må jeg egentlig forvente?.
Eksempler: Mad situationen, Han får lov at spise alt selv, som han kan holde i hånden, men mor vil gerne sikre at havregrøden ender i munden og ikke i håret. Jeg styrer skeen mest fra start, han får også selv lov når han vil, men når han tager det af skeen for at smørre det i håret der taber jeg altså pusten. Pyt med at han tager det af skeen og i munden, det er jo nok fordi det driller ham og han løser situationen sådan, men det andet vil jeg ikke acceptere. (Er det okay?) Så flytter jeg hans hånd og siger: nej nej skat, ind i munden. Jeg er meget bevidst om at sige de ting jeg ved han forstår.
Han gør det 6 gange derefter måske, og jeg siger det samme. Vil jeg lave om på at det igen er mig der mader går det helt galt for nu gjorde han det jo lige selv, og det forstår jeg jo godt.
Mit spørgsmål er vel, er det bare sådan jeg skal blive ved med at flytte hans hånd 50gange eller må jeg godt sige: mad slut og sætte ham på gulvet? sådan at der kommer en handling bag.
Så vil han skrige over det (hvordan reagerer jeg så), for nu havde han jo lige en fest med grød i håret, men er jo sulten efter ca 11 timers nattesøvn uden mælk.
Så ville jeg begynde at trøste ham over gråden der er opstået over noget han har gjort som er forkert, vil det ikke være mere forvirrende for ham? For så at tilbyde ham mad igen, så han når at blive mæt.
Skal jeg lade ham smørre det i ...
... håret, lade ham græde når jeg siger nej, igivetfald hvor længe er okay og er det overhovedet okay? Jeg ved godt at det er fordi han vil udforske den fantastiske følelse det er når den bløde grød smatter ud på panden og se min reaktion, men dybt seriøst, hold da K... hvor står mit temprement ikke til det, efter 10 gange mister jeg tålmodigheden og mangler en løsning. Jeg kan jo ikke rykke sandkassen ind i stuen, for at blive venner igen så istedet giver jeg ham f.eks. en skorpe at sidde med selv, mens jeg ihærdigt forsøger at skovle lidt ekstra ind imens.
Hvornår er det "okay" at lade et barn græde?
Meget af tiden er vi kun ham og mig (far arbejder udenfor hjemmet flere dage itræk) og der påkalder han sig min opmærksomhed konstant og vil ikke lege selv. Jeg sætter ham gerne i højstolen når jeg skal lave aftensmad, det virker fint i 5min med køkkenudstyr som legetøj. Derefter rækker han ned mod gulvet, og jeg sætter ham ned i håb om at han vil lege lidt der istedet, men min arm er tilsyneladende det tryggeste sted hvor han kan følge med i det hele. Jeg er dog ikke meget for det da jeg jo står med varme gryder, pander osv. må jeg godt lade ham blive utilfreds i stolen eller hvordan kan jeg bedst tacle den situation.
Jeg vil gerne være der for ham konstant og 100%, men det dræner mig meget at jeg får dårlig samvittighed når jeg "overhører" ham lidt for at få nogle ting gjort det stresser mig faktisk lidt. Når jeg ikke laver mad til ham sidder jeg ALTID på gulvet og leger med ham. Jeg er så bange for ikke at reagere korrekt, så det går ud over ham, og strækker virkelig min tålmodighed til det yderste. I bund og grund reagerer jeg altid på hans gråd og tænker om det måske er fejlen, noget naturlig frustration må der være iblandt og er det her okay at "lade ham rase ud?".
Helen bare lidt hjælp...... Jeg har alle dine bøger, men mangler nogle situations løsninger. Håber min forklaring giver lidt mening.
Hilsen mig
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.