Brev:
Tøj på, skifte ble og gråd

Kære Helen,
Vi er to frustrerede forælde, der skriver til dig fordi at vi har brug for hjælp. Vores søn er 2 år og 3 måneder og her på det sidste har der været problemer hver morgen når han skal i vuggestuen. Han starter med at græde så snart vi vil give ham tøj på og fortsætter indtil vi er ude af døren. Det er en kamp især at få tøjet på. Pædagogerne i vuggestuen fortæller ligeledes at han lige nu ikke vil have tøj på og er temmelig sur i perioder. Udover dette er han en glad og kærlig dreng som trives.
Den seneste situation har været her til aften, hvor jeg har taget ham ind på puslebordet for at skifte ham, straks efter at han er lagt ned begynder han at vride sig rundt og protesterer kraftigt, jeg forsøger at få ham til at ligge normalt, så jeg kan skifte ham men uden held, uheldigvis har han fået bidt i en blød farveblyant han har fået med i hånden og da jeg ser han har små stykker i munden bliver jeg bange og vred på ham. Han reagerer med endnu mere gråd, bliver trøstesløs og vil ikke over til nogen af os. Mor er kommet til og forsøger at tage ham væk for at afværge situationen, men han vil tilbage og op på puslebordet. Han græder stadig og er nærmest uden for kontakt (føles som om han er i panik). Mor prøver ...
... igen at trøste ham, men han vil væk og prøver at vriste sig ud. Mor sætter ham ned på gulvet hvorefter han lægger sig ned og fortsætter at græde og skrige. Når vi kærligt forsøger at tage ham slår han ud efter os. Efter lidt tid tager jeg ham op og forsøger at trøste ham, men er stadig i gråd og trøstesløs og slå mig gentagne gange. Han vil over til Mor, men vil ned lige så snart han kommer over til hende. Vi går væk fra puslebordet og ind i stuen og efter lidt tid med hysteri, går han hen til mor og kræmmer og lige pludselig er gråden væk og han begynder at snakke” og nævne de ting han ser.
Vi har generelt også problemer med at han slår os, når der er nogen han er utilfreds med, herunder ofte om morgenen når han lige er vågnet. I de situationer hvor han slår fortæller vi ham bestemt at han ikke må slå, men f.eks. skal ae i stedet. Bliver han ved sætter vi ham fra os, hvorefter han bryder ud i gråd og kommer tilbage mod os og vil trøstes (dette er især med Mor).
Håber du kan hjælpe os med nogle gode råd, da det tager hårdt på os med den kamp og al den gråd og yderligere er vi bekymret om han har fået et traume grundet hans reaktion på ovennævnte situation ved puslebordet.
Mange hilsener,
Den frustrerede Mor og Far
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sushi til børn
Børn må gerne få sushi - men der er nogle ting du skal overveje:
- Fisken der bruges skal have været frosset ned til - 20 grader i mindst 24 timer. Der kan forekomme parasitter i fisk og disse dræbes ved frysning.
- Sushien skal fremstilles under hygiejniske forhold. Den bør spises samme dag som den er lavet og køber du den færdigpakket skal du være opmærksom på korrekt opbevaringstemperatur og holdbarhedsdato.
- Børn under 3 år må højst spise 25...
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.