Brev:

Sygdom eller reaktion på lillesøster?

---

Hej Helen,

Så er jeg her igen. Denne gang med et helt nyt problem. Vi er blevet forældre til endnu en skøn lille pige, som i skrivende stund er 4 uger. Vores store datter på 2½ år, har taget rigtig godt imod sin søster og vi åndede lettet op, da hun viste sig som en fantastisk storesøster. Dog er der opstået nogle problemer nu, som jeg simpelthen ikke aner, hvordan jeg skal tackle.

Vores store pige kom tilbage i dagpleje efter juleferien, var der 3 dage og blev så syg af influenza. Jeg var kommet hjem på barsel, så hun var hjemme hos mig i de 14 dage, det varede. For at undgå, hun slæbte mere med hjem og gjorde mig syg til termin (vi blev også syge af influenzaen i starten af januar), valgte vi at holde hende hjemme, indtil babyen var født. Det gik simpelthen så godt. Jeg havde aldrig problemer med hende og vi var perlevenner. Hun elskede at være hjemme. Jeg havde termin d. 25. januar og 4 dage senere, blev vi beriget med vores skønne lillesøster.

Hun tog så godt imod hende, men måtte jo tilbage i dagpleje. Her var hun i 3 dage, hvorefter dagplejemor gik på ferie i 1½ uge. Derefter var hun i dagpleje 2 dage, hvorefter hun blev syg med opkast og feber. Det var i fredags d. 22. februar. Hun var hjemme indtil i går, torsdag d. 28. februar, hvor hun atter havde første dag i dagpleje. I denne uge, har hun været meget pyldret, hvilket vi selvfølgelig forbandt med sygdom, men regnede da med, det gik over i takt med, at hun fik det bedre.

Men hun har det ikke bedre. Tværtimod. Hun spiser ikke rigtig noget, græder og skriger hele tiden, er på tværs, virker generelt frustreret. Vi kan ikke finde ud af, om det er sygdommen, der stadig sidder i kroppen eller om det er en reaktion på lillesøster - eller begge. Hun kan finde ...

---

---

... på at give sig til at græde fuldstændig uprovokeret og kan ikke sætte ord på, hvorfor, på trods af at hun faktisk har et ekstremt godt sprog og er god til at forklare sig. Hun roder rundt i sengen om
natten, vågner helt panisk og vil have sin mor. Hun siger tit, at hun har ondt i maven, hvilket jeg går helt i koma over (jeg magter ikke mere sygdom). Hvis hun får et nej, vræler hun ulykkeligt. Hun er simpelthen så ked af det hele tiden og det gør så ondt i hjertet at se sin lille, ellers så glade pige, være så ulykkelig. Det er det samme i dagplejen, hvor hun er meget ked af det og savner sin mor og far. Hun snakker tit om, at hun vil hjem.

Vi forsøger at gøre alt, der står i vores magt for at gøre hende godt tilpas. Far tager hende tit med i svømmehallen, Zoo eller noget andet sjovt, hun kommer ud til mormor og morfar, hvor alt er som det plejer. Vi snakker med hende, sætter ord på hendes følelser... Jeg forsøger at tage mig tid med hende, hvor det KUN er os, men det er selvfølgelig svært med så lille en baby, som i øvrigt ikke vil ligge selv og som spiser hele tiden. Det er som om, denne maveinfluenza har slået hende helt i jorden, for der var ikke ret meget at spore før det. Jeg kan bare ikke forstå, at hun stadig skulle være påvirket af den rent fysisk, eftersom det nu er en uge siden
og det kun drejede sig om 3 opkastninger, lidt feber og tynd mave i mandags.

I skrivende stund har far netop hentet hende ind i soveværelset, fordi hun klynkede i søvne hele tiden. Hun vågnede og vi snakkede lidt med hende, men hun var bare så træt og ulykkelig. Intet af det, vi siger, kan gøre hende glad.

Hvad kan vi gøre for at få vores glade pige tilbage?

Hvor længe kommer dette til at vare?

Hilsen en enormt magtesløs mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---