Svar: Separationsangst
Kære Signe
Tak for dit brev :) Jeg tænker umiddelbart, at der nok er flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig.
For det første så gennemgår jeres datter en stor udvikling lige nu. Det er således meget normalt at børn i din datters alder pludselig virker mere pylrede og småklynkende end du tidligere har oplevet. Hun vægrer sig måske overfor visse fremmede, vil helst være hos dig, prøver andre at holde hende, så bliver hun rigtigt ked af det og kan græde med store tårer og selvom hun kommer tilbage på din arm, så kan hun stadig virke lidt pylret og svær helt at få ro på.
Hun begynder nu at kunne bruge sine motoriske færdigheder mere bevist. Fra blot at kunne gribe omkring sit legetøj, så begynder hun nu at se på legetøjet, række ud efter det, gribe det, ryste det og putte det i munden. Hun begynder også at vende sig, triller fra mave til ryg eller omvendt, hun drejer om sin egen akse, prøver også at bruge sine ben osv. Hun ligger ikke længere stille, hvor hun er lagt.
Hun begynder også at bruge sine lyde, pludrer mere og mere varieret, øver sig med sin tunge, pludrer mere og mere i dialog og har flere og flere verbale lyde i sit repertoire. Begynder måske at blæse bobler og lave flere læbelyde og nogle gange vil hun måske skrige så højt, at hun forskrækker sig selv og derfor bliver ked af det.
Der sker altså lige nu en masse med hende både motorisk og mentalt og derfor vil der lige nu være en periode, som kræver lidt mere omsorg, trøst og nærhed - det varer ofte nogle uger, så kommer der en periode med lidt ro på igen og så et nyt udviklingsspring, der igen kan give lidt uroligt dage og nætter ....
I forhold til din dagsplan og det at hun har svært ved at sove og overgive sig til søvnen, så slår det mig at hun ikke altid får flaske, før hun lægges til lur om dagen. Det vil jeg anbefale dig at du giver hende. Det er helt naturligt at hun skal have mælk som en fast del af sit putteritual og det kan godt hjælpe hende at få lidt ...
... mælk at sove på.
Nogle gange kan det også være en god idé i en periode at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur. Det gør at hun får brugt sig selv både motorisk og mentalt og 1-1.5 time efter badet vil hun ofte bedre kunne sove. At lægget badet om dagen, kan derfor i en periode godt gøre at hun begynder at sove en længere lur midt på dagen igen og det kan være værd at arbejde på.
Du må også meget gerne lægge dig med hende i dobbeltsengen og amme hende, når hun skal sove til middag eller sidst på eftermiddagen og så lade hende falde i søvn der. Netop med din nærhed, at hun kan mærke dig, din varme, dine hænder osv. kan gøre at hun sover videre og ikke vågner af det søvnstadieskift som lige nu ofte vækker hende om dagen.
Det er nemlig også sådan at børn netop i din datters alder begynder at få mere stadieinddelt søvn og i stedet for at komme videre i søvnen, så vågner de op, kede af det og tydeligt stadig har brug for at sove videre. At sove sammen med hende eller at være der med det samme og kunne trille hende i barnevognen eller give hende lidt ekstra mælk eller lignende, kan derfor være en rigtig god idé, så hun ikke vækkes, men kommer videre i søvnen.
Mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Tilbydes ½ dl. grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11: Tilbydes ¾-1 dl. grød eller grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 12-12.30
Eftermiddag 15: Flaske
Ammes evt. og puttes til dagens 3 lur
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop. Det kan være gulerod, kartoffel, blomkål, broccoli, squash eller lignende lidt milde grøntsager.
Flaske og puttes til natten 19.30
Sen aften 23: Ammes
Midt nat 03: Evt. ammes.
Jeg håber at ovenstående tanker og også plan for dagen hjælper jer lidt videre på vej og også giver lidt idé om, hvad der mon sker hos jer lige nu :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Rhesus-uforlignelighed
Vi har hver især en blodtype, som kan hedde A, B, AB eller 0 og derudover er vi delt op i Rhesus positive og Rhesus negative. De fleste mennesker er Rhesus positive, ca 15 % er Rhesus negative.
Hvis en Rhesus negativ kvinde bliver gravid og den kommende far er Rhesus positiv, så kan barnet, som kvinden venter være Rhesuspositiv efter sin far.
Imens barnet ligger i maven, så har det sit eget separate kredsløb, men der kan dog ske en lille udveksling af blod imellem...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

