Svar: Gåstol, jern og mælkemængde
Kære Lene
Det anbefales ikke at bruge gå-stol, da det kan mindske barnets lyst til at være på gulvet og kan medføre at det vigtige krybe-kravlestadie springes over. Derudover er barnet forhindret i at opleve-lære årsag og sammenhæng, når det er i en gåstol. Foreksempel hvis barnet sidder i stolen og stolen støder ind i en bold - bolden triller. Barnet har brug for at lære, at her er en bold, den føles sådan, når jeg støder ind i den triller den eller jeg kan få bolden til at trille. Denne oplevelse af hvad en bold er og hvordan den virker, kan barnet let miste, når det sidder placeret i en gåstol.
Med hensyn til Jern anbefaler sundhedsstyrelsen at børn der er 0-6 mdr gamle får 5 mg jern dagligt og børn der er 6-12 mdr får 8 mg dagligt. Deres egentlige behov er ikke så stort, men da barnet ikke absorbere mere end 10-12% er det anbefalede indtag sat således.
I 6-12 mdr´s alderen vokser barnet stadig meget og det er også på dette tidspunkt at man introducerer overgangskost. Det kan derfor være svært at dække jernbehovet uden tilskud og sundhedsstyrelsen anbefaler ...
... derfor, at der gives Glycifer-dråber 5 dråber dagligt fra 6-12 mdr´s alderen.
Modermælkserstatning og tilskudsblanding indeholder en stor mængde jern og barnet har nemmere ved at optage denne form for jern. Det er derfor ikke nødvendigt at give jerndråber til børn der med sikkerhed får 400 ml jernberiget erstatning dagligt.
Da Emilie er mellem 6-9 mdr, er størstedelen af hendes mad stadig mælk, men efterhånden som hun bliver ældre trappes mælkemængden roligt ned. Frem til 9 mdr´s alderen må hun gerne få op til 3/4 liter mælk om dagen og evt også lidt mere, men fra 9 mdr´s alderen nedsættes mælkebehovet og bør ikke overstige 3/4 liter. Frem mod 1 års alderen nedsættes mælken til ½ liter om dagen.
Hvis du laver grøden på mælk, så hun får f.eks 100-150 ml mælk i hver portion grød, så synes jeg at det ser fornuftigt ud. Husk at du også kan tilbyde mælk og vand af kop, sammen med grøden.
Og husk også at børn jo ofte har en meget fin regulering af sult og tørst som man må stole på. Hvis din datter trives og har det godt, så må du gå ud fra at hun får hvad hun har behov for.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

