Svar: Søskendejalousi og puttes af mor
Kære Rikke
Tak for dit brev :)
Det er rigtig dejligt at høre, at det går bedre og at jeres datter nyder at se billeder af sig selv som baby og høre historier om det :)
I forhold til putning om aftenen, så er det vigtigt ikke at gøre dette til en kamp og det er synd for hende, hvis hun skal falde i søvn grædende og ulykkelig. Og det er synd for jer - for det er ikke rart for nogen af jer, at afslutte dagen på denne måde.
Det kan være udmærket et par dage at lade far tager over, så der atter kommer ro på, men stille og roligt skal du naturligvis på banen og skal kunne putte hende igen. Og for at komme dette, så tænker jeg at det er rigtig vigtigt at du forsøger at komme lidt tæt på hende igen i løbet af dagen, præcis som du selv skriver.
Derudover tænker jeg også at det vil være rigtig godt at brede putteritualet ud. Så det ikke kun handler om lige det tidspunkt, hvor I sidder ved sengekanten, men f.eks. allerede starter, når hun f.eks nogle gange får et aftenbad. Her kan du f.eks. nogle gange bade hende og far derefter putte hende. Jo mere du er med i optakten til putningen, jo lettere vil det være at du fortsætter putningen.
Det vil også være naturligt at I begge kommer og siger godnat og I kan f.eks. godt lave en aftale om at du læser første godnathistorie, kysser godnat og ...
... går ud og så kommer far og læser næste historie og kysser godnat. Igen - jo mere du har været med til noget af det, jo lettere vil det på sigt blive at du så læser begge historier og siger godnat.
I hverdagen er det naturligvis vigtigt at du viser hende og du må nogle gange også genre sige til hende direkte at du rigtig gerne vil hende. At det betyder noget for dig at sige godnat, at du nyder denne stund og gerne vil det. Sætte ord på, det kan hun godt have glæde af med den alder hun har.
Og far skal på samme måde også bakke op om at du naturligvis sagtens kan, og igen direkte f.eks. sige "mor læser for dig, og så kommer jeg ind til dig bagefter", så hun hører at han støtter op om at du sagtens kan. Så hun ikke på den måde kan spille jer ud mod hinanden.
Det er også vigtigt at I forældre i hverdagen viser glæde for hinanden. At I tillader jer at kysse og holde om hinanden, at I går med hinanden i hånden, når I går tur osv. Så hun ser at I er en enhed. Hun skal naturligvis inviteres med, det er ikke fordi hun skal føle sig uden for, så hvis hun ser på jer, når I krammer, så giv hende knus også. Så hun også bekræftes i at I stadig vil hende, men ligeså meget bekræftes i at i jeres familie, så er der plads til jer alle fire :)
Jeg håber mine tanker hjælper videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine

