Annonce

Annonce

Svar: Nedsat appetit og lidt op - nedture


5. marts 2013

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Josephines mor

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu. Josephine er nu igang med separationsfasen og den vil ofte påvirke både hendes humør, hendes søvn og hendes appetit :)

At hun er i separationsfasen betyder at hun lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer og samtidig også derfor har ekstra meget behov for fysisk kontakt. Hun er stadig så lille at hun ikke forstår hvor I er, når hun ikke kan se dig og derfor bliver hun ked af det, hvis du f.eks. går fra hende - går ind i et andet rum, går på toilettet eller lignende. Hun har brug for at se dig, for at vide at hun ikke er forladt. Hun har i øjeblikket rigtig meget behov for at vide at du er der og vil naturligt i kraft af sin alder være mere pylret og krævende i forhold til kontakt, især når hun skal sove. Hun kan på samme måde også vågne op og søge dig om natten, have ekstra meget behov for at mærke dig, din nærhed osv. for at kunne komme videre i søvnen om natten.

Det er en god idé, hvis du kan forsøge at skabe en nogenlunde fast dagsrytme, så hver dag ligner hinanden så meget som muligt. Det vil sige et fast stå op tidspunkt om morgenen og fast sovetider i løbet af dagen - og også faste tidspunkter, hvor du tilbyder hende mad. Det at få mad til samme tid hver dag og på samme måde, med samme rutiner osv. vil påvirke hendes indre ur og hjælpe hende med til at føle mæthed og sult. Samtidig vil det give dig en vis ro at vide, at hun tilbydes mand mange gange dagligt og hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser hun måske lidt mere til det næste.

Du skriver at du ammer formiddag og aften - jeg tænker at du måske skulle prøve at indføre amning inden middagsluren i stedet for om formiddagen. Dette fordi det kan gøre at hun sover en længere middagslur, men også fordi det kan påvirke hendes indtag af mad - der er bedre plads til en god frokost i maven, hvis hun først ammes inden middagsluren :)

Du må stadig gerne prøve at give hende en flaske vælling eller modermælkserstatning dagligt. Hvis hun får 2 amninger og 1 flaske, så vil hendes behov for mælk blive dækket fint den vej igennem og du kan evt. prøve med flaske sen aften, hvor hun måske kan spise den i søvne ... Alternativet til flaske er naturligvis at prøve med en tudkop, som I også har forsøgt før, den giver dog ikke samme ro, fordi det også har noget at sige at hun "dier/sutter" ...:)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, lavet med ...


Annonce

... vand og mælk (sødmælk eller mme), vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, tilbydes frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca 9.30 og sover her måske kortvarigt, måske kun 45-60 minutter og det er helt okay.

Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas eller frost. Suppleres med lidt mad i stykker, det kan være små brødhapsere med forskelligt pålæg, eller det kan være lidt godt kogte pastaskruer eller små bidder af en frikadelle (kød eller fiskedelle) eller lignende. Så hun ved siden af sin grøntsagsmos prøver at få lidt mad med lidt mere bid og i små stykker :) Vand af kop.

Ammes rigtig godt her, gerne fra begge bryster hvis hun vil og puttes til middagslur ca kl 13.30 Tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur hun har taget. Du må naturligvis også gerne prøve med en flaske her - måske vil hun acceptere den, hvis hun får den i barnevognen eller i sengen, hvor du nu gerne vil have hende til at sove middagslur ...:)

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Tilbydes også en lille portion yoghurt, tykmælk eller lignende med frugtmos, revne æbler eller rugbrødsdrys, vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er familiemad - almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, kartoffelmos med millionbøf, frikadeller (kød eller fiskedeller), fiskefilet, laks fra ovnen, lasagne osv. Der skal være mos og mad i stykker - som hun nu kan kapere det :) Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød som del af putteritualet - f.eks. en flerkornsgrød.

Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes eller der gives flaske mere eller mindre i søvne. Hvis hun vågner lidt op først på natten, så kan du også prøve at give hende mælk der i stedet.

Med hensyn til tænder og tandfrembrud, så er der nogle børn som får deres tænder sent og det er helt okay. Faktisk siger de børnetandlæger som jeg har talt med, at man ikke skal være ked af, hvis tænderne kommer sent. Det er godt for tænderne, hvis de først kommer når mælkeperioden er overstået ... Og nogle børn får først deres første tænder efter 1 års alderen ...:)

Og hun kan sagtens spise rigtig mad, tygge osv. uden tænder. Hendes gummer er hårde nok, så det må ikke afholde jer fra at forsøge med forskellige fødevarer :)

Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce