Brev:
Træt med træt på!

Kære Helen,
Så blev det min tur til at stille et spørgsmål, du med garanti har svaret på mange gange!!?
Min dreng er fra 17/10-12 dvs. godt og vel 4½ måned. Han er en stor dreng på 8 kg og han er vel 70 cm lang.
Hans kost er mme og grøntsagsmos blandet med grød af fuldkornsrismel eller boghvedemel. Skemad får han to gange om dagen, 160 ml ca. kl. 11 og ca. kl. 18. Må han få vælling som godnatflaske eller den sene flaske omkring midnat?
Problemet er, han vil IKKE sove!
Om dagen er det ganske enkelt umuligt at lægge ham andre steder end i barnevognen, hvor han allerhøjest sover 1 time ad gangen. Han vil gerne ligge og hygge i sin tremmeseng, men lige så snart vi begynder at putte ham, bryder helvede løs. Han er helt ulykkelig! Han gider heller ikke sove på armen af mor eller far!
Om formiddagen lægger jeg ham i barnevognen i gården, han sover så en times tid i sin voksipose.
Efter hans frokost går vi en tur på et par timer, for at han skal tage et lidt længere hvil, men han vågner stadig efter en times tid. Nogle gange falder han i søvn igen.
Om aftenen går det helt store cirkus i gang. Han får mad, et bad og så er vi klar til at putte ca. kl. 19.
Vi er begyndt at give ham hans flaske mens han ligger i sengen, pakket ind i hans voksipose (nøjes vi med dynen, sparker han den af og er meget urolig. Han virker mere tryg i posen). Nogle gange må vi rokke ham i søvn mens han ligger i posen, andre gange falder han i søvn mens han får flasken. Men han bliver også ofte helt utrøstelig.
Om natten vågner han minimum hver 2. time, og vil have ...
... mad. Det får han, liggende i sengen, og han falder som regel nemt i søvn igen, mens han drikker af flasken. Hans nattesøvn er ca. fra kl 20 til 6:30.
Han er en glad dreng, meget social og smilende. Han spiser alt hvad vi serverer, og masser af det. Han 'bestemte selv', at det var slut med amningen. Han er godt med på sin udvikling, og han følger vækstkurven godt og vel. Han er virkelig 'det perfekte barn', han gider bare ikke sove!
Jeg kan simpelthen ikke se, hvad vi gør forkert! Vi har en rimelig fast rutine med nogenlunde faste tider.
Jeg har læst bøger, talt med læge, kiropraktor, sundhedsplejerske og netværk, og mange peger i retning af kosten!? Nu spørger jeg dig!
Du får lige et overblik:
6:30 Godmorgen og flaske flaske 100-150 ml!
8:00 Flaske 150 ml
8:30 Lur, 1 time hvis vi er heldige
11:00 Grød/mos 160 ml og vand i kop
12:30 Gåtur og lur
15:30 Flaske 150 ml
18:00 Grød/mos 160 ml og vand i kop
19:30 Godnat, tager ca. en time med godnatflaske 100-150 ml.
22:30 Flaske 100-150 ml
00:30 Flaske 100-150 ml
02:30 Flaske 100-150 ml
04:30 Flaske 100-150 ml (kan være rigtig svær at få til at sove igen).
Jeg bliver urolig for, om det har nogen konsekvenser, at han ikke vil sove!?? Og så er det naturligvis meget opslidende med dette søvnmønster. Jeg har ingen forventning om, at han skal sove otte timer i træk, men føler at der bør være noget man kan gøre for at han sover en smule længere...???
Havde lovet mig selv, det ikke skulle være en længere smøre, det kunne jeg ikke lige overholde ;o)
Tak for dit svar!
Venligst Hanna
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.