Brev:
Skemad er svært

Kære Helen,
Ja, du får mange breve fra mig i tiden, men jeg synes bare at det er svært det med skemaden, og jeg føler at der begynder at tegne sig samme mønster med J som med S dengang han skulle begynde at spise skemad.
Jeg har virkeligt prøvet at tyde hans tegn på hvornår han har været klar, men vi har alligevel startet op og holdt pause tre gange, siden han var 4 mdr. Det går godt de første dage, og så vil han ikke mere. Han er 6 mdr. på tirsdag, så jeg ved ikke om vi kan holde pause nok engang. Han vil slet ikke åbne munden for skeen, så det med at nøjes med 1/4 dl. når vi aldrig op på.
Jeg har prøvet både at sidde med ham på skødet, men han læner sig frem, og jeg kan ikke se hans ansigt. Jeg forsøger at lade ham røre ved maden, sidde med sin egen ske. Jeg vil egentlig helst have ham overfor mig, så jeg har også prøvet Bumboen, hvor han sidder på bordet foran mig med skålen på det lille bord, så han kan stikke fingrene i maden.
Ens for alle tiltag er dog, at han har travlt med alt muligt andet, selvom jeg forsøger at fjerne distraherende elementer (selv min store søn sender jeg væk, for at han ikke skal tage opmærksomheden). Han læner sig væk, ser den anden vej, skubber skeen væk, når jeg kommer med den. Jeg laver al ...
... maden selv, majs- og boghvedegrød, frugtmos og grøntsagsmos. Konsistensen virker også god og blød. Jeg synes, at det smager godt, prøver at vise ham, at jeg spiser den og godt kan lide den, siger "uhm, det smager godt" osv. Har også prøvet med mad i hånden, det gør ingen forskel for hans villighed til at spise grød. Kort sagt, jeg føler at jeg prøver alt, hvad bøgerne foreskriver uden det store held.
Jeg er simpelthen så frustreret, Helen, og aner ikke mine levende råd. Jeg kan ikke forstå, hvad jeg gør forkert. Jeg orker ikke at skulle igennem det madcirkus een gang til, selvom min store dreng på 3 år og 3 mdr. spiser ok nu.
Jeg har svært ved at fokusere på, at han er en glad dreng, der dog (7-9-13), sover godt om natten med som regel kun to amninger.
Jeg bruger også rigtigt meget krudt på at spekulere over, hvordan og hvornår han skal sove om dagen, fordi han stadig kun sover et længere stræk med sikkerhed, hvis jeg går med ham, men det er jeg ærligt talt ved at være træt af. Jeg synes, at det er hårdt at gå med ham 3 timer hver dag, når jeg også gerne vil nå andre ting. Det med at trille ham ude på altanen, hvis han vågner efter kort tid, det virker ikke. Kan du give mig et godt råd ift. dette?
Med venlig hilsen
Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre