Brev:

Svært ved at lytte til en anvisning

---

Hej Helen

Jeg ville blive så glad, hvis du kan hjælpe mig med følgende:

Vores søn på 3 år og 9 måneder, har meget meget svært ved at lytte til en anvisning. Det er både her hjemme og i børnehaven, og også i kontakt med andre mennesker, at han ignorere hvad folk siger.

Det kunne fx. være her hjemme, hvor han råber i forbindelse med en leg. Han leger ofte voldsomt og højlydt, og det ser jeg egentlig ikke nogen problemer i, men når vi andre er midt i en samtale, eller vi har gæster, så synes jeg ikke det er okay. Så siger jeg til ham, at han gerne må larme, men at han så lige skal gå ind i den anden stue, fordi det larmer for meget. Det er han ret lige glad med, og larmer nu endnu mere. Så siger jeg at jeg lige hjælper ham derind, og tilføjer måske noget i stil med, "er det lige en go leg at larme"?, så siger han ja, og jeg tilføjer at det kan jeg godt høre og at han gerne må larme, men et andet sted, fordi vi andre ikke kan tale sammen når det er så højt. Men han smækker bare døren op, og fortsætter.

Det virker på mig som om det har meget med opmærksomhed at gøre? Han får selvfølgelig lov til at tale med, og det er da også for det meste os alle tre der taler sammen ved bordet, men hvis jeg lige er ved at sige noget til min mand eller omvendt, så råber han at han lige er ved at sige noget, og at vi skal være stille.

Når vi kommer hjem, vil han ikke tage sit tøj af, han siger han ikke kan. Det kan han godt. Jeg siger opmuntrende at nu går jeg ud med varene, så kan han tage sit tøj af, og så mødes vi i stuen og spiller spil eller hvad det nu kan være. Han begynder så at gå ind med støvler osv på, og jeg beder ham gå ud i gangen, fordi jeg ikke vil have at han går ind med støvler på. Det er han ret lige glad med, og blir da også ved med at gå ind når jeg har sat ham der ud. Sådan kan det blive ved i temmelig lang tid. Jeg siger også at han selv må bestemme om han vil ha sit tøj af, men at han ikke skal gå ind med støvler.

Når vi er ude at handle går han ret meget amok med at løbe rundt i butikken og tage ting og løbe ind i folk. Jeg fortæller ham at han skal følges med mig eller sidde i sin klapvogn, fordi han ikke må vælte eller ta ting. Han løber væk fra mig og hen til fx. fiskeafdelingen, og råber til dem at han skal købe fisk, og det blir han ved med mens folk står og glor på ham. Når jeg så kommer hen til ham og fortæller at i dag skal vi ikke ha fisk, så er jeg "en dum lort" (undskyld), og han blir gal, og fortsætter sit lille ...

---

---

... show. Nogen gange har sat alt fra mig, og taget ham op og sagt "vi går ud nu fordi du glemmer og lytte til hvad jeg siger". Men i de fleste tilfælde, er jeg nød til at handle, og så kan jeg sige til ham, at jeg går altså den her vej og jeg vil gerne ha ham med, så sætter han sig selvfølgelig ned og begynder at græde.

Hvis vi er her hjemme og vi ikke vil lege med ham, begynder han at slå eller kradse (mest hans far). Og han lytter ikke når vi igen siger, at vi ikke kan li at blive slået osv, at han i stedet kan sige "øv hvoer er det træls at i ikke vil lege med mig", og at vi ikke vil lege hele tiden. Så forsøger jeg at sætte ham igang med noget, det gør hans far ikke og det er også i de situationer at han blir mest voldsom.

Efter han er kommet i børnehave er han begyndt at tale rigtig grimt. Når han taler grimt eller kalder os noget grimt, siger jeg til ham at det kan jeg ikke li at høre på, og at han lige må gå et andet sted hen til han er færdig. Det kan jeg gøre til han blir 20, han er lige glad.

Så nu er jeg ved at være så træt og så opgivende, at jeg ikke har noget overskud til at være den lyttende, imødekommende og anvisende mor. Jeg skælder ud, jeg gider ikke leg med ham, jeg har ikke lyst til at være sammen med ham. Han fortæller fra han vågner om morgenen alt det han ikke gider, alt det han ikke kan, og jeg har så lidt overskud efterhånden.

Han bruger stadig ble dag og nat, han tisser på toilettet når han skal i seng og når han står op. Men ellers vil han ikke. Vi har trænet uden ble, fx. en formiddag her hjemme med boxeshorts på. Det virker som om han ikke vil, fordi det er noget vil gerne vil lære ham. Han har et toiletsæde som han ikke vil sidde på. Jeg har sagt til ham, at når han ikke bruger ble mere kan vi tage i svømmehallen, men han siger at han altid vil bruge ble. Vi presser ham ikke til noget, vi forsøger at opmuntre ham.

Det samme med mad, han spiser stort set kun to slags madvare, og vi har aldrig sagt at han skulle spise op, og sagt at han skulle smage på det. Men han laver en scene alligevel, og jeg siger "Du behøver ikke at spise, det bestemmer du selv, men det her mad, det er det vi spiser idag" også vælter han et glas eller kugler noget på gulvet, og jeg tager ham ned og siger at nu må han gå et andet sted hen, for det er ikke okay osv.... Jesus Kristus jeg blir vanvittig!

Hvis det er for mange ting på en gang, tænker jeg at du måske kan svare på det du synes er mest relevant:)

Venlig hilsen Johans mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---