Svar: Tudkop eller snapsglas?
Kære forvirrede mor
Jeg anbefaler normalt at man giver lidt vand af et snapseglas sammen med skemaden. Det lille glas passer godt til barnets mund og på den måde lærer barnet naturligt at drikke af et glas, hvilket jo er noget helt andet, end at drikke af bryst eller flaske. Og øvelse gør mester, så når barnet får lidt vand af et lille glas sammen med sin skemad, så lærer barnet stille og roligt at drikke vand og drikke af et glas.
Nogle børn har dog rigtig svært ved at drikke af et glas og meget ryger ved siden af. Børn vil ofte kunne drikke lidt større mængder af en tudkop end af et glas. Det er normalt uden betydning, hvis barnet i øvrigt ammes eller får flaske og kun skal have vand til skemaden, for at øve sig og lære at drikke på anden vis. Men hvis barnet har brug for at indtage en stor del af sit væskebehov via en kop, så kan det være en god idé at bruge en tudkop.
Hvis man vælger at bruge en tudkop, så anbefaler jeg at man bruger en gammeldags tudkop, hvor låget kan tages af og hvor koppen har to hanke. På den måde kan man starte med at ...
... lære barnet at drikke af tuden, den kan stille og roligt tages af og efterhånden lærer barnet at holde koppen selv med begge hænder og at drikke selv.
En drypfri kop kan f.eks. bruges om natten eller hvis man er på tur, men som udgangspunkt er det en god idé at lære barnet at drikke af en kop eller et glas, så barnet lærer at når man "tipper" koppen, så kommer der vand ud. Altså at man ikke behøver sutte/die for at få vand, som man f.eks. gør, når man skal drikke af bryst eller flaske.
Forskellen mellem en drypfri kop og en flaske er ikke så stor, som forskellen mellem bryst/flaske og en almindelig kop eller et glas. Hvis du gerne vil supplere med en flaske, så vil dette normalt være i stedet for amningen, altså på de tidspunkter, hvor du normalt ville amme og hun vil stadig skulle drikke vand af kop eller glas til sin skemad. Det ene udelukker således ikke det andet.
I min bog "Helens bog om børn og mad" kan du finde billeder af den type kop og glas, som jeg anbefaler at man bruger :)
Jeg håber at dette hjælper lidt videre, fortsat god søndag! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder

